Kevin Magnussens i forvejen imponerende tredjeplads kan blive forvandlet til en andenplads.

Den tekniske delegation har fundet, at Daniel Ricciardos RB10 har brugt mere brændstof end det er tilladt. Derfor har den teknisk ansvarlige, Jo Bauer, nu overladt det til løbets stewards at bestemme, hvorvidt Ricciardo skal straffes for en overtrædelse.

Før sæsonen har FIA udtalt, at der er nultolerance i forhold til reglementet om flowraten for brændstof på 100 kg/time – og angiveligt har Ricciardos RB10 overskredet denne grænse.

Dermed er Ricciardo udelukket fra resultaterne – men flere problemer med sensoren, som udleveres af FIA til teamene, betyder, at teamet naturligvis har valgt at appellere udelukkelsen.

Se beslutningen her.