Kevin Magnussen kørte fra en 19. startposition til en podieplads i sit debutløb i Formula Renault 3.5.

Hverken Carlin-køreren eller Kevin Magnussen havde en god kvalifikation, men begge danskere fik gjort det godt igen i løbet, der var præget af flere afkørsler, sammenstød, regnbyge og safetycar.

Flere kørere profiterede af afkørslerne, og Magnussen kørte både ved andres uheld og egen hjælp frem i top fem, hvor han mod slutningen kunne overhale Carlos Huertas, der blev hæmmet af tekniske problemer, og dermed tage tredjepladsen. Tredjepladsen kan dog på skrivebordet blive til en andenplads, da toeren Jules Bianchi er blevet udelukket efter teknisk kontrol. Udelukkelsen er dog appelleret, så resultatet står indtil videre.

– Man regner ikke med at komme på podiet, når man starter 19. Jeg tog en del placeringer i de første omgange, da der var biler i alle retninger. Jeg må arbejde på kvalifikationen, for vi kan ikke forvente så godt et løb hver gang. Vores race-pace var dog godt, siger Kevin Magnussen i en pressemeddelelse.

Nordjyske Marco Sørensen fik kørt sin Lotus-støttede racer frem i rækkerne til en ottendeplads.

– Som i den første kvalifikation, så kæmpede jeg med at holde farten på langsiderne, hvilket gjorde det nærmest umuligt at overhale. Vi har haft mange problemer, og jeg håber, de er væk i morgen, siger Marco Sørensen og hentyder til tekniske problemer, der hæmmer Dallara/Renault-raceren i accelerationerne.

Britiske Nick Yelloly kørte et solidt løb og vandt foran Jules Bianchi, der altså indtil videre beholder andenpladsen.

Toppen i første løb i Formula Reanult 3.5 på Motorland Aragon:

1 Nick YELLOLY COMTEC RACING 25 omgange
2 Jules BIANCHI TECH 1 RACING +1.675
3 Kevin MAGNUSSEN CARLIN  +12.543
4 Robin FRIJNS FORTEC MOTORSPORTS +17.855
5 Carlos HUERTAS FORTEC MOTORSPORTS +18.761
6 Nicolay MARTSENKO BVM TARGET Racing +19.385
7 Will STEVENS CARLIN Racing +21.827
8 Marco SØRENSEN LOTUS +22.562
9 André NEGRÃO INTERNATIONAL DRACO RACING +24.569
10 5 Sam BIRD ISR +25.066