Det så ud til, at Kevin Magnussen var på sikker vej mod mesterskabet, men her til aften er det kommet ud, at Kevin Magnussen er blevet diskvalificeret fra løb et på Paul Richard fordi bilen ikke lever op til reglerne. Den officielle meldingen på seriens hjemmeside var ikke til meget hjælp, men senere lørdag aften kom Dams med en officiel forklaring.
Det skulle dreje sig om det maling, der er blevet brugt på DRS-flapen på Dams raceren. Det skulle dreje sig om kvaliteten af malingen på DRS-flapen. Ifølge Dams skulle den del være godkendt af Renault Sport tidligere, og den del er blevet brugt siden 2012. Dams teamet har givet sendt tidligere mails til at bevise det, men det ændrede ikke på beslutningen. Dams har dog bestemt sig for at appellere afgørelsen.
Antonio Felix da Costa havde følgende kommentar til det på Twitter:
– Så Dams bilen levede ikke op til reglerne. Vi vandt løbet i dag. Jeg har ondt af Kevin, han kørte godt i dag. #karmaisabitch
Det sidste kommer fordi Dams-teamet efter løbet klagede over, at da Costa og Vandoorne kørte for stærkt under gult flag på omgang 2 i løbet.
Diskvalifikationen betyder, at Kevin Magnussen ikke længere er så tæt på mesterskabet. Top seks i løbet bliver så Antonio Felix da Costa, Stoffel Vandoorne, Andre Negrao, Marco Sørensen, Will Stevens og Arthur Pic. Det betyder også, at mesterskabsstillingen nu ser noget anderledes ud.
1. Kevin Magnussen – 199 point
2. Stoffel Vandoorne – 181 point
3. Antonio Felix da Costa – 145 point
4. Nigel Melker – 120 point
5. Will Stevens – 115 point
6. Nico Müller – 113 point
7. Marco Sørensen – 97 point
Det betyder, at Kevin nu kun er 18 point foran Stoffel Vandoorne og mesterskabet er nu blæst fuldt åbent igen. Kevin Magnussen er dog 54 point foran da Costa. Med mindre straffen omstødes, har Kevin dermed ikke mulighed for at sikre sig mesterskabet i morgen.
Samtidig er Marco Sørensen 48 point efter da Costa og 23 efter Nigel Melker.



