TV3’s Luna Christofi har netop talt med Kevin Magnussen, og her følger en afskrift af interviewet:
Hvordan er det at være tilbage i Formel 1?
“Det er dejligt at være tilbage i Formel 1. Det er gået stærkt. Det var en lille smule uventet. Men det er dejligt at være tilbage i et kæmpestort team – et af de største – jeg glæder mig”.
Hvor længe har du vidst at du var på vej tilbage?
“Kontakten opstod allerede sidste år, men det faldt så til jorden, fordi de havde kontrakt med nogle andre kørere. Men for en måneds tid siden opstod der en ny kontakt, og nu lykkes det endelig”.
Hvad kan vi forvente af teamet?
“Det første år er svært, jeg har ikke været så meget ind over. De forventer at lave store fremskridt i første år, men bilen er måske lidt bagud, og vi skal ikke sætte forventningerne for højt. Det er aldrig til at forudse i Formel 1”.
Hvor lang en kontrakt har du med Renault?
“Det ved jeg ikke, om jeg må snakke om, men jeg er glad for at have en kontrakt, så jeg kan køre ræs, og så er det bare med at få det bedste ud af det.
Hvordan har du oplevet den sidste tid?
“Der har været en del problemer med en kører, der havde noge udfordringer med sin sponsor, men jeg har vidst et par dage, at jeg skulle køre for Renault, slutter en glad Kevin Magnussen”.



