Det blev en kaotisk kvalifikation på grund af regnen tog til i løbet af kvalifikationen. Fernando Alonso endte med at tage pole position efter en kvalifikation, der tog to en halv time at afvikle!
Der var som frygtet atter regn over Silverstone, da kvalifikationen gik i gang.
Alle teams havde deres kørere på intermediates, så der var kamp om at komme ud på banen og få sat en tid i Q1. Sauber teamet viste gode takter fra start af, hvor Kamui Kobayashi en kort overgang havde bedste tid.
Sebastian Vettel endte med bedste tid i Q1 foran Nico Hülkenberg i Force India og Pastor Maldonado i Williams. Sauber-køreren Sergio Perez kom ind i fjerdebedste tid. Jenson Button gik noget overraskende ikke videre fra Q1.
Regnen stod ned over banen da Q2 gik i gang, så der var nu skiftet til regnvejrsdæk. Sergio Perez fortsatte det høje tempo i Q2, og satte efter få minutter hurtigste tid. Der kom mere og mere vand på banen, og både Romain Grosjean og Felipe Massa kørte af banen. Efter kun 10 minutters kørsel blev Q2 flaget af på grund af regnen.
Kvalifikationen blev genoptaget klokken 16:10, hvor Q2 så kunne fortsætte, men der var stadig meget vand på banen.
Top 5 i Q2 blev: Hamilton, Hülkenberg, Schumacher, Webber og Grosjean. Rosberg, Perez og di Resta var blandt dem, der ikke kom videre til Q3.
I Q3 blev banen kørt mere og mere tør, og flere skiftede til intermediates. Det blev uhyre tæt i de sidste minutter, hvor kørerne skiftedes til at sætte hurtigste tid.
Fernando Alonso endte med at tage pole. Anden startposition gik til Mark Webber og Michael Schumacher på tredjepladsen.
Kamui Kobayashi rykkes fem pladser tilbage i forhold til sin placering i dag, fordi han fik en straf for sin kørsel i Valencia. Det samme er tilfældet for Jean-Eric Vergne, men han rykkes hele ti pladser tilbage. Derudover sættes Nico Hülkenberg fem pladser tilbage, fordi han skiftede gearkasse, og Charles Pic faldt for 107%-reglen og kvalificerede sig ikke.
Nok er England kendt for at have et vådt vejr, men der er selv efter britiske forhold faldet meget regn. Der er kaos for publikum omkring banen, da flere af p-områderne omkring banen er lukket af.
Sæsonen har været utrolig tæt i år, og med mulighed for regn over Silverstone i morgen til løbet, så er der mulighed for endnu flere overraskelser.
Resultatet af kvalifikationen:
| 1 | Fernando Alonso | Ferrari | 1:46.515 | 1:56.921 | 1:51.746 | ||
| 2 | Mark Webber | Red Bull Racing | 1:47.276 | 1:55.898 | 1:51.793 | ||
| 3 | Michael Schumacher | Mercedes | 1:46.571 | 1:55.799 | 1:52.020 | ||
| 4 | Sebastian Vettel | Red Bull Racingt | 1:46.279 | 1:56.931 | 1:52.199 | ||
| 5 | Felipe Massa | Ferrari | 1:47.401 | 1:56.388 | 1:53.065 | ||
| 6 | Kimi Räikkönen | Lotus-Renault | 1:47.309 | 1:56.469 | 1:53.290 | ||
| 7 | Pastor Maldonado | Williams-Renault | 1:46.449 | 1:56.802 | 1:53.539 | ||
| 8 | Lewis Hamilton | McLaren-Mercedes | 1:47.433 | 1:54.897 | 1:53.543 | ||
| 9 | Nico Hulkenberg | Force India-Mercedes | 1:46.334 | 1:55.556 | 1:54.382 | ||
| 10 | Romain Grosjean | Lotus-Renault | 1:47.043 | 1:56.388 | No time | ||
| 11 | Paul di Resta | Force India-Mercedes | 1:47.582 | 1:57.009 | |||
| 12 | Kamui Kobayashi | Sauber-Ferrari | 1:46.649 | 1:57.071 | |||
| 13 | Nico Rosberg | Mercedes | 1:47.724 | 1:57.108 | |||
| 14 | Daniel Ricciardo | STR-Ferrari | 1:47.266 | 1:57.132 | |||
| 15 | Bruno Senna | Williams-Renault | 1:47.105 | 1:57.426 | |||
| 16 | Jean-Eric Vergne | STR-Ferrari | 1:47.705 | 1:57.719 | |||
| 17 | Sergio Perez | Sauber-Ferrari | 1:46.494 | 1:57.895 | |||
| 18 | Jenson Button | McLaren-Mercedes | 1:48.044 | ||||
| 19 | Vitaly Petrov | Caterham-Renault | 1:49.027 | ||||
| 20 | Heikki Kovalainen | Caterham-Renault | 1:49.477 | ||||
| 21 | Timo Glock | Marussia-Cosworth | 1:51.618 | ||||
| 22 | Pedro de la Rosa | HRT-Cosworth | 1:52.742 | ||||
| 23 | Narain Karthikeyan | HRT-Cosworth | 1:53.040 | ||||
| DNQ | Charles Pic | Marussia-Cosworth | 1:54.143 | ||||
| Q1 107% Time | 1:53.718 |



