McLaren-chef Eric Boullier insisterede efter Bahrains Grand Prix fortsat på, at McLaren var næstbedste Mercedes-team. Senest så det mere ud til, at briterne var fjerdebedste team efter også Williams og Force India. Læs Peter Nygaards F1-optakt til Kinas Grand Prix her.
Formel 1-feltet afslutter med Kinas Grand Prix en hektisk start på 2014-sæsonen. Australien, Malaysia, Bahrain og Kina har fyldt airmiles-kontoen op hos alle medlemmer af det store formel 1-cirkus, men der kan også spores en udpræget modvilje mod endnu en langdistance-flyvning. Og en stemning af ’lad-os-så-få-overstået-det-løb-i-Kina.´
Efter Kina venter en håndful europæiske løb, og det gør alting mere overskueligt og overkommeligt.
Kevin Magnussen var i Bahrain en af dem der virkede mest træt af det hele. På pressemøderne virkede det i hvert fald som om, at han for en stund havde glemt, at han var i fuld gang med at opfylde sin livsdrøm.
Jeg ved ikke om hans negative attitude også havde indflydelse på hans kørsel – forhåbentlig ikke. Men Bahrains Grand Prix var første gang under både tests og løb, at den interne McLaren-magtkamp med Jenson Button faldt entydigt ud til englænderens fordel.
Kinas Grand Prix køres søndag klokken 09.00..



