Caterham har endnu et ledigt sæde for 2013-sæsonen, og flere kørere kæmper om den plads.
Caterham offentliggjorde at Charles Pic bliver den ene af de to kørere hos teamet i 2013. De har for nyligt fået fransk teamchef med Cyril Abiteboul, og med en række franske sponsorere, så er det ikke overraskende, at næste skridt for pic blev Caterham-teamet.
De øvrige kørere der kæmper for en fast plads til næste år er Heikki Kovalainen, Vitaly Petrov og Giedo van der Garde. De to førstnævnte kørere kørte som bekendt hos teamet i denne sæson, og Guido van der Garde var holdets reservekører. Den 27-årige hollænder har imponeret ved både fredagstræninger i løbet af sæsonen og ved Young Driver-testen i Abu Dhabi.
Kovalainen var stærk i den første halvdel af sæsonen, og Petrov leverede en slutspurt i anden halvdel af sæsonen – de sluttede stort set lige i mesterskabet, men dog blev russeren bedst.
Faktum er, at Caterham har den fordel med alle tre kørere, at de har kendskab til teamet, og kan bidrage i at holde momentum i udvikling af bilen. Alle tre kørere har også vist de er hurtige, så ingen af dem skiller sig væsentligt ud, hvad evnerne angår. Den kører der får sædet bliver efter al sandsynlighed ham, der kan levere flest sponsorkroner.