Den tidligere F1- og CART-stjerne Juan Pablo Montoya var ude for et af de mere bizarre crashes under det stærkt forsinkede Daytona 500.

Under en af de mange afbrydelser cirkulerer columbianeren rundt i sin Target-sponserede racer, da noget bryder sammen og Monty rammer en af tørremaskinerne på banen.

Tørremaskinen er dog reelt en jetmotor monteret på en pickup, og ved sammenstødet pøser jetbrændstoffet ud på banen og antændes.

Se det bizarre uheld her – ingen kom til skade (andet end tørremaskinen og Montys NASCAR). Matt Kenseth vandt løbet.