Greaves Motorsport er blevet erklæret som vindere af søndagens 4 hours of Le Castellet, efter de oprindelige vindere har fået en tidsstraf på 45 sekunder. De ekstra sekunder vender op og ned på resultatet af det tætte løb, og derfor er Jota Sport nu rykket ned på tredjepladsen.

Straffen til Jota Sport kommer som følge af et brud på reglen om køretid, for hver kører må maksimalt være i bilen 90 minutter ud af de fire timer. Det overskred Audi-køreren Felipe Albuquerque med 1 minut og 57 sekunder.
Nu er det derfor Greaves Motorsports’ Gary Hirsch, Bjorn Wirdheim og Jon Lancaster, der vinder på Le Castellet foran AF Racing Nissanen med Mikhail Aleshin, Kirill Ladygin og Victor Shaytar og Jota Sports nu straffede bil, kørt af Harry Tincknell, Felipe Albuquerque og Simon Dolan.