Nico Rosberg var hurtigste mand i første frie træning til Japans Grand Prix.

Mercedes AMG Petronas-køreren slog teamkammerat Lewis Hamilton i vanlig Mercedes-opvisning med 0,151 sekunder i en tør session.
Titelduellanterne var lige over et halvt sekund bedre end centrum i silly season, Fernando Alonso. Valtteri Bottas var firer, lidt over et sekund efter. Kimi Räikkönen, der angiveligt mener at have fundet ud af at sætte sin Ferrari op, var femmer, 1,7 sekunder efter Rosbergs bedste.

Kevin Magnussen var sekser og dermed foran teamkammerat Jenson Button, der dog døjede med mindre tekniske problemer og et løst sæde. Daniel Ricciardo klemte sig ind mellem de to McLaren-kørere.

Fokus på denne dag var nok i høj grad på titelrivalerne oppe foran, men lige så meget på unge Max Verstappen, der kørte en ganske solid træning. Mindre tekniske problemer, herunder udsættere i motoren, afbrød dog den hollandske teenagers program på banen. Det blev dog til en række omgange og 12. bedste tid, 0,4 sekunder efter teamkammerat Daniil Kvyat.

Læs optakt til Grand Prix’et her.

Resultatet af første frie træning til Japans Grand Prix 2014:

1 Nico Rosberg Mercedes 1:35.461
2 Lewis Hamilton Mercedes 1:35.612 0.151
3 Fernando Alonso Ferrari 1:36.037 0.576
4 Valtteri Bottas Williams-Mercedes 1:36.576 1.115
5 Kimi Räikkönen Ferrari 1:37.187 1.726
6 Kevin Magnussen McLaren-Mercedes 1:37.327 1.866
7 Daniel Ricciardo Red Bull Racing-Renault 1:37.466 2.005
8 Jenson Button McLaren-Mercedes 1:37.649 2.188
9 Sebastian Vettel Red Bull Racing-Renault 1:37.686 2.225
10 Daniil Kvyat STR-Renault 1:37.714 2.253
11 Felipe Massa Williams-Mercedes 1:38.012 2.551
12 Max Verstappen STR-Renault 1:38.157 2.696
13 Sergio Perez Force India-Mercedes 1:38.324 2.863
14 Nico Hulkenberg Force India-Mercedes 1:38.582 3.121
15 Romain Grosjean Lotus-Renault 1:38.851 3.390
16 Adrian Sutil Sauber-Ferrari 1:39.046 3.585
17 Pastor Maldonado Lotus-Renault 1:39.097 3.636
18 Esteban Gutierrez Sauber-Ferrari 1:39.318 3.857
19 Marcus Ericsson Caterham-Renault 1:40.031 4.570
20 Roberto Merhi Caterham-Renault 1:41.472 6.011
21 Jules Bianchi Marussia-Ferrari 1:41.580 6.119
22 Max Chilton Marussia-Ferrari 1:41.757 6.296