Fredagens frie træninger forud for ETCC-dysten søndag i Portugal har været en halvvåd affære. Vekslende regnvejr har betydet, at der er lagt en dæmper på begivenhederne i løbet af fredagens tre træningssessioner.

I den sene session var flere af S2000-kørerne dog på banen, og her var det James Thompson i den danske Honda Accord fra Harmann Racing, der var hurtigst. Briten var knap et sekund hurtigere end Franz Engstler med en tid på 1:29,3. Det vidner dog mere om de svære betingelser, end det reelle styrkeforhold.

– Godt, traditionelt engelske vejr i dag! Det var en hjælpende hånd. Det var godt. I den første session skulle  jeg bare lære banen, og så begyndte jeg at fokusere på bilen, som fungerer meget godt, selv i blandede forhold. Vi skulle skrue på den for at sætte den op til  ETCC-dæk, selvfølgelig, for at være sikker på, at den er ok på tør og våd bane. Så jeg har ikke rigtignoget imod vejret…, siger James Thompson til ETC’C’s hjemmeside.

I de to tidligere træninger var det ungareren Norbert Michelisz i SEAT Leon, der var hurtigst.

De to danskere, Michel Nykjær fra Chevrolet Motorsport Danmark og Per Poulsen fra Hartmann Honda Racing, er på en femte- og niendeplads henholdsvis blandt de 10 S2000-biler, der var ude i tredje træning.

– Banen er smal, ligesom dem, vi har i Danmark. Jeg tror, vi har gode chancer, især fordi vi har bevist, at vi kan være meget hurtige i regnvejr. Jeg forventer en meget spændende kvalifikation i morgen. Konkurrence er meget hård, med Thompson, diesel-SEAT og nogle gode Honda- og BMW-biler. Det bliver hårdt, siger Michel Nykjær til ETCC’s hjemmeside.

Resultatet fra tredje frie træning:

1 James Thompson, (GBR) Honda Accord Euro R
2 Franz Engstler, (GER) BMW 320si
3 Norbert Michelisz, (HUN) SEAT León
4 Francisco Carvalho, (POR) SEAT León
5 Michel Nykjær, Chevrolet Lacetti
6 Harry Vaulkhard, (GBR) Chevrolet Lacetti
7 Tomas Engström, (SWE) Honda Accord Euro R
8 Duarte Fèlix da Costa, (POR) Chevrolet Lacetti
9 Per Poulsen, Honda Accord Euro R
10 Urmas Kitsing, (EST) BMW 320si

Foto: fiaetcc.com