Jenson Button ender på toppen efter første træning til det italienske grand prix 2010. McLaren Mercedes-køreren satte tidligt i sessionen sin bedste tid, der var 0,097 sekund bedre end Sebastian Vettels bedste på en knastør Monza.
Lewis Hamilton viser med tredjebedste tid, at det formentlig er de britiske racere, man skal holde øje med på Monza lange strækninger.
Robert Kubica er fjerdebedst og befinder sig også godt på den italienske bane med Renault-racerens F-duct, mens Nico Rosberg er lige efter for Mercedes GP. Mark Webber, Vitantonio Liuzzi og Ferrari-duoen Alonso og Massa lukker top ti. Både Massa og Alonso har beklaget sig over manglende greb på hjemmebanen.
Rubens Barrichello var uheldig og måtte stoppe ude på banen tidligt i sessionen med et teknisk problem.
Tiderne fra første træning til Italiens Grand Prix 2010:
Foto: Vodafone McLaren Mercedes



