Fjerde afdeling af IRC, Intercontinental Rally Challenge, skydes i gang St. Bededag med to specialprøver.

Prime Yalta Rally køres ved Sortehavskysten i lunt klima, hvor asfaltprøverne byder på lange og hurtige stræk og åbne kurver, der lader kørerne give fuld gas på de hurtige prøver.

Og der er på forhånd lovet spænding i toppen af mesterskabet. IRC-etter Fredy Loix kører ikke med denne gang, så alt er åbent for både Juho Hänninen, der vender tilbage, samt teamkammerat Jan Kopecky, der i øjeblikket er toer i mesterskabet.

Men det bliver også værd at holde øje med kometen Thierry Neuville i Peugeot, der vandt Tour de Corse-rallyet tidligere. Neuville er delt toer ved siden af Kopecky og skulle oprindeligt ikke have kørt rallyet. Dog har belgieren fravalgt Rally Barum Zlin i Tjekkiet senere på året – måske i håb om at skrabe finanser sammen til en fuld sæson i mellemtiden.

De nordiske flag vil igen også være stærkt repræsenteret med PG Andersson i Proton, Patrik Sandell i Skoda Sweden-teamet (foto), Skoda UK’s Andreas Mikkelsen fra Norge samt Toni Gardemeister i sit eget team.

Prime Yalta Rally bliver eftersendt løbende på Eurosport, men kan også følges via livetiming fra www.rally-irc.com

Sådan køres rallyet:

Dag 1 – Torsdag den 2. Juni:

SS1: Yalta (2.12kms), 13:14
SS2: Livadija (5.49kms), 13:47

Dag 2 – Fredag den 3. Juni

SS3: Ai-Petri 1 (17.26kms), 08:44hrs
SS4: Plato 1 (22.55kms), 09:12hrs
SS5: Orlinoje 1 (28.95kms), 10:55hrs
SS6: Ai-Petri 2 (17.26kms), 13:03hrs
SS7: Plato 2 (22.55kms), 13:31hrs
SS8: Orlinoje 2 (28.95kms), 15:14hrs

Dag 3 – Lørdag den 4. juni

SS9: Opolznevoje 1 (18.95kms), 08:07hrs
SS10: Sokolinoje 1 (22.35kms), 09:45hrs
SS11: Uchan-Su 1 (17.07kms), 10:13hrs
SS12: Opolznevoje 2 (18.95kms), 12:25hrs
SS13: Sokolinoje 2 (22.35kms), 14:03hrs
SS14: Uchan-Su 2 (17.07kms), 14:31hrs
Målgang: Yalta, 15:22hrs

Stillingen før 4. afdeling:

1 Freddy Loix (Belgium) 45pts
2 Jan Kopecky (Czech Republic) 40pts
= Thierry Neuville (Belgium) 40pts
4 Juho Hanninen (Finland) 33pts
5 Bryan Bouffier (France) 31pts
6 Guy Wilks (United Kingdom) 25pts
7 Andreas Mikkelsen (Norway) 16pts
8 Bruno Magalhaes (Portugal) 14pts
9 Pierre Campana (France) 12pts
= Stephane Sarrazin (France) 12pts

Konstruktører:

1 Skoda 106pts
2 Peugeot 104pts
3 Subaru 32pts
4 M-Sport 23pts
5 PROTON 16pts
6 Honda 12pts
7 Ralliart 6pts
8 Abarth 4pts

Foto: IRC