Intercontinental Rally Challenge, IRC, lancerede i september som tidligere beskrevet på Racemag en 2011-kalender med flere nyheder og en stribe legendariske rallies. Nu har promotoren revideret kalenderen, og det har givet plads til endnu et nyt rally – i Ukraine.
Den reviderede kalender byder på Prime Yalta Rally, som ralliet i Ukraine officielt hedder, finder sted den 2. til 4. juni. Indtil videre er der ikke yderligere informationer om den nye event, ud over at det er et asfaltrally.
Kalenderen har også rykket på en anden ny event – det argentinske Rally de los Alerces. Det er rykket en uge, så det nu finder sted den 11.-13. marts. Endnu mangler datoen for Rally Islas Canarias at blive fastsat (foto).
Revideret IRC-kalender 2011:
Afd/dato/event/underlag
01 18-22 januar Monaco: Rallye Monte-Carlo Asfalt
02 11-13 marts Argentina: Rally de los Alerces* Grus
03 06-08 maj Frankrig: Tour de Corse Asfalt
04 02-04 juni Ukraine: Prime Yalta Rally Asfalt
05 23-25 juni Belgien: Geko Ypres Rally Asfalt
06 14-16 juli Portugal: Sata Rallye Acores Grus
07 04-06 august Portugal: Rali Vinho Madeira Asfalt
08 26-28 august Tjekkiet: Barum Czech Rally Zlin Asfalt
09 09-11 september Ungarn: Mecsek Rallye Asfalt/grus
10 22-24 september Italien: Rallye Sanremo Asfalt
11 14-16 oktober Skotland: RACMSA Rally of Scotland Grus
12 03-05 november Cypern: FxPro Cyprus Rally Asfalt/grus
TBC Spanien: Rally Islas Canarias Trofeo El Corte Ingles Asfalt
Foto: IRC