Kastrup oversvømmes i disse dage af internationale stjerner. Knapt er NATOs pinger rejst fra Bella Centeret, før nye stjerner indtager øen. Denne gang er det dog danske og internationale racingstjerner, der deltager i det årlige Superstars of Racing, også kendt som Bremerjagten.

Arrangementet løber af stablen mandag til onsdag i Actioncenter Amager, hvor der dystes først i 55 og 100 kilosklassen mandag, så i 75 kiloklassen tirsdag og endeligt Rotax Superstars Grand Prix og SuperStar Grand Prix onsdag.

António Félix da Costa og Kevin Magnussen mødes igen i Kastrup
António Félix da Costa og Kevin Magnussen mødes igen i Kastrup

I SuperStars Grand Prix’et onsdag mødes superstjerner fra hele verden i en fælles dyst, hvor der køres i teams. Her blandes hjemlige stjerner som Ronnie Bremer, Allan Simonsen, Michael Outzen, Kevin Magnussen, Nicolai Bøllingtoft, Nicolai Møller Madsen med internationale kørere som EuroSeries F3-mesterJules Bianchi (GP2 2010) og Kevin Magnussens konkurrent i Formula Renault 2.0, den kommende GP2-kører Antonio Felix da Costa.

Find mere information på http://www.bremerjagten.dk/.

Foto: F3 EuroSeries, Renault Sport