Da Mark Webber i sidste uge bekendtgjorde, at han kører sin sidste sæson for Porsche i LMP1-klassen i WEC, fulgte der en del rygter om, at Kevin Magnussen var en af bejlerne til det ledige sæde.

Rygtet blev forstærket af, at danskeren sidste år testkørte netop Porsches LMP1-racer med stor succes.

Andreas Seidl, Porsches LPM1-team boss, afliver i dag rygter om, at danskeren skifter sit sæde ud i formel 1 med en plads i Le Mans og WEC.

Seidl understreger, at det ledige går til enten Nick Tandy eller Earl Bamber – som i 2015 vandt netop Le Mans.

“Vi har den luksus, at vi har to Le Mans-vindere i vores GT-program”, udtaler Seidl til Autosport.

Tandy og Bamber kører i IMSA SportsCar Championship-serien i USA men også Le Mans i GTE Pro-klassen. Hvem af de to kørere, der får det ledige sæde, ønsker team-bossen dog endnu ikke at løfte sløret for.

I forhold til Kevin Magnussens fremtid viser Seidls udsagt med al tydelighed, at der kun findes en klasse for danskeren, nemlig Formel 1. Der har været meget seriøse spekulationer om, at Porsche har tilbudt Kevin Magnussen Webbers plads – en plads, som danskeren endegyldigt har takket nej tak til.

I rygtestrømmene i diverse medier nævnes Kevin Magnussen som en seriøs bejler til sædet i Haas, Williams og Force India.