Ingen pause i Indycar og Indy NXT – de to amerikanske løbsserier kører igen i den kommende weekend, efter der lige er kørt løb i Nashville forrige weekend. Denne gang køres det såkaldte, Gallagher Grand Prix, i Indianapolis på Indianapolis Motor Speedway. Christian Lundgaard og Benjamin Pedersen er de to danskere, der skal holdes øje med i Indycar, og i Indy NXT er det Christian Rasmussen.
Vinder Rasmussen igen?
Sidste år var det Alex Palou som løb med sejren i Indycar i Indianapolis, og i Indy NXT var det Matteo Nannini. For at blive ved Indy NXT – det amerikanske svar på Formel 2 – kunne danske Christian Rasmussen ikke være et dårligt bud på dette års vinder af løbet i Indianapolis. Rasmussen tog sejren i Indy NXT i forrige weekend i Nashville og har også mesterskabsføringen, hvor han fører med 45 point ned til 2’eren. Hold øje med Christian Rasmussen i Indy NXT!
Lundgaard 8’er i mesterskabet
Christian Lundgaard er nr. 8 i Indycar-mesterskabet og har 40 point op til australske Will Power. 22-årige Lundgaard tog sin første sejr i Indycar tilbage i juli måned, hvor han vandt i Torontos gader.
Se Indycar mesterskabsstillingen her.
Se Indy NXT mesterskabsstillingen her.
NTT Indycar Series kan ses på Viaplay, og Indy NXT Series kan ses på Indycar Live. På Indycar Live kan træning og kvalifikation for Indycar også ses.
Links til livetiming
Følg Indycar via livetiming her
Følg Indy NXT via livetiming her
Tidsplan for NTT Indycar Series Gallagher Grand Prix 2023
Fredag d. 11. august
Practice 1 kl. 15.00
Qualifying kl. 18.30
Final Practice kl. 22.00
Lørdag d. 12. august
Race kl. 20.00
Tidsplan for Indy NXT by Firestone Grand Prix 2023
Fredag d. 4. august
Practice kl. 17.00
Qualifying kl. 20.20
Race kl. 22.55
Foto: Travis Hinkle