Hos Sauber-teamet er der flere muligheder for at et sæde bliver ledigt. Sergio Perez er Ferrari Academy-kører, og det betyder at hans sæde kan blive ledigt, såfremt Ferrari tilbyder ham et sæde. Vi har tidligere i år på Racemag behandlet det emne i en artikel – og trods mexicanerens sensationelle sejr tidligere i år, så skal der nok leveres flere gode og mere stabile resultater i resten f sæsonen, førend der kan skrives under på en kontrakt med Ferrari. Men muligheden foreligger så absolut.
Teamets anden kører er Kamui Kobayashi, der har været i teamet siden 2010, og har stor respekt fra teamets side. Han var den Sauber-kører i både 2010 og 2011, der tog flest point til teamet. Og trods han ikke har leveret topresultater i år, så har han trods alt leveret lidt under halvdelen af de point, som teamet har samlet sammen ind til nu i 2012-sæsonen.
En stabil og solid pointhøst er alfa og omega for et team som Sauber. De befinder sig i klassen under de absolutte topteams, og en del pengene fra blandt andet tv-rettighederne i Formel 1 betales tilbage til holdene ud fra deres placering i konstruktørernes verdensmesterskab. Derfor er en kører, der har leveret mange point sæson efter sæson til stor gavn for Sauber.
Så hvis Perez forlader Sauber, så er der gode chancer for at Kobayashi kan blive i teamet, som den erfarende kører og en kører med mindre erfaring fra Formel 1 kan komme på tale. Omvendt hvis Perez bliver, så er der brug for en mere erfaren kører, som man ved er hurtig og samtidig kan sikre teamet godt med point.
Med udgangspunkt i sidstnævnte scenarie med en mere erfaren kører skal til teamet, så er finske Heikki Kovalainen et meget varmt emne. Den 30årige kører har tidligt i sin karriere kørt for McLaren, men stod dog noget i skyggen af den senere verdensmester Lewis Hamilton. Sidenhen har han været at finde i den anden ende af Formel 1-feltet hos Lotus – nu Caterham teamet. Normalt plejer et skifte af den karakter at føre til man inden for et år eller to er helt på vej ud af Formel 1. Men finnen har i år fået en genfødsel ved at levere ganske gode resultater taget i betragtning af det ringe materiel han har at gøre godt med. Han er væsentlig hurtigere end sin teamkollega Vitaly Petrov, og var i Monaco tæt på at komme i pointene.
Dermed har han gjort opmærksom på, at han stadig er en hurtig kører, og med sin erfaring kan han også bidrage væsentlig til teamets fortsatte udvikling.
Et andet alternativ er en yngre kører, der dog har erfaring med Formel 1. Her er Sebastian Buemi en mulighed. Trods han kun er 23 år, så har han allerede erfaring fra tre hele sæsoner hos Toro Rosso. Teamet besluttede ret pludseligt i slutningen af sidste sæson at skifte begge deres kørere ud. Det kom som en overraskelse for en del, men omvendt, så lever et team som Toro Rosso af at udklække talenter – primært til Red Bull. Derfor er det kun naturligt, at teamet fik næste generation af talenter op, og at man netop ikke i årevis har de samme kørere.
Årsagen til at Sebastian Buemi er et interessant er der flere årsager til. For det første har han i år fået rollen som testkører hos Red Bull – det er et stort aktiv for et team som Sauber at kunne trække på erfaring, som en kører tager med sig fra et absolut topteam. For det andet er en del af teamets sponsorer fra Schweitz, som Peter Sauber selv. Sponsorerne ønsker ofte at se en ”lokal” kører repræsentere dem – og sebastian Buemi er selv schweitzer. Naturligvis er ens nationalitet ikke nok – men Sebastian Buemi viste i 2010 og 2011, at han var den hurtigste af kørerne i Toro Rosso.
Jaime Alguersuari, er også blevet sat i forbindelse med Sauber – han var i øvrigt kollega med netop Sebastian Buemis hos Toro Rosso,. Spanieren er 22 år gammel, og har kørt to en halv sæson i Formel 1 – og var i øvrigt den yngste kører med sine kun 19 år da han debuterede i motorsportens ypperste klasse. Især sidste år fik han samlet mange point sammen, og endte med en respektabel 14.plads samlet i VM-stillingen. Hans problem har dog været, at han ikke har kørt meget siden hans kontrakt udløb i sidste sæson. Han har ikke fået plads som testkører eller på anden måde holdt sig skarp eller tæt til Formel 1.
Diretøren for Sauber Monisha Kaltenborn har ikke overraskende valgt en mere afdæmpet udmelding.
– Angående fremtiden, er vi ikke under pres og jeg er afslappet omrking det, udtalte hun for nylig til den officielle Formel 1-side.
Hun har naturligvis også selv interesse i at skabe ro omkring teamet og deres to kørere, da vi stadig kun er godt halvvejs i sæsonen. Hendes målsætning er at slutte så højt som muligt i indeværende sæson. Så hun har ladet større kørere såsom Mark Webber og Lewis Hamilton tage spaltepladsen i forhold rygter om næste års sæson.



