Mesterskaberne er fordelt, og Grand Prix’erne er ovre for i år. Hvem tager de sæder, der er tilbage. Og hvad hedder holdene faktisk? Her følger den første opdatering af teams og kørere frem mod 2011 sæsonen. De fire topteams fra i år fortsætter med samme bemanding som sidste år. Længere nede på griden er der udsigt til større ændringer.
Hos Renault-teamet går der rygter om et samarbejde med Group Lotus. Group Lotus står bag Lotus fabrikkerne, og har ikke nogen direkte involvering i det nuværende Lotus team. Teamet skal derfor måske hedde Lotus Renault næste år. Det skriver Autosport.com. Samtidig udtaler Renualts teamchef Eric Boullier til Autosport, at Vitaly Petrov har gode chancer for at beholde sit sæde i næste sæson. Det er ikke bekræftet endnu.
Det nuværende Lotus Racing har sikret sig rettighederne til at hedde Team Lotus næste år, men er for tiden i et juridisk slagsmål med Group Lotus om at få lov til at benytte navnet. Det kan skrev Racemag om her.
Sauber teamet bliver næste år fri for BMW i teamnavnet. Der spekuleres i, at Telmex kan blive titelsponsor. Sponsoraftalen med Telmex er bekræftet, men ikke som titelsponsor. Samtidig er Sergio Perez også bekræftet som kører ved siden af Kobayashi.
Det nuværende Lotus Racing skulle som det eneste af de nye hold fastholde kørerne fra i år. Det er ikke bekræftet officielt, men udtalelser fra teamchefen Tony Fernandes peger kraftigt i den retning.
Som tidligere nævnt på Racemag, så betyder et samarbejde mellem Virgin og den russiske bilfabrik Marussia Motors, at holdet næste år kommer til at hedde Marussia Virgin.
Der er stadig ledige sæder hos Wiliams (1), Force India (2), HRT (2) og Virgin(1). Der går mange rygter om hvem der tager de sæder, men intet fast endnu.
Samtidig er der kørere som Hulkenberg, Heidfeld, Sutil, Liuzzi og Senna stadig ledige. Samt en masse unge kørere fra lavere Formel klasser.
Som sidste år, så betyder kursiv, at det kun er rygter, men solide rygter.
Red Bull Racing – Renault
1. Sebastian Vettel
2. Mark Webber
Vodafone McLaren Mercedes
3. Lewis Hamilton
4. Jenson Button
Scuderia Ferrari Marlboro
5. Fernando Alonso
6. Felipe Massa
Mercedes GP Petronas Formula One Team
7. Michael Schumacher
8. Nico Rosberg
Lotus Renault F1 Team
9. Robert Kubica
10. Vitaly Petrov
WilliamsF1 – Motor: Cosworth
11. Rubens Barrichello
12.
Force India F1 Team – Motor: Mercedes
14.
15.
Telmex Sauber Motorsport – Motor: Ferrari
16. Kamui Kobayashi
17. Sergio Pérez
Scuderia Toro Rosso – Motor: Ferrari
18. Sébastien Buemi
19. Jaime Alguersuari
Team Lotus – Motor: Renault
20. Jarno Trulli
21. Heikki Kovalainen
Hispania Racing F1 Team – Motor: Cosworth
22.
23.
Marussia Virgin Racing – Motor: Cosworth
24. Timo Glock
25.
Foto: Charles Coates/LAT Photographic