Det blev en afkortet debut for det spanske HRT F1 Team, da de rullede F112 ud for første gang inden 2012-sæsonen går i gang i Melbourne om knap to uger.

På en såkaldt film-dag kunne HRT F1 Team vise 2012-raceren, der er nyudviklet racer modsat 2011-bilen. F112 følger trenden med den knækkede næse og bærer ellers en noget mindre markant bemaling end sidste års racer.

Da der er testforbud i F1 og HRT F1 Team ikke nåede med til den sidste, officielle test på Circuit de Catalunya, så måtte teamet tage muligheden om en såkaldt filmdag i brug. Det er reelt en shakedown-test, hvor der er begrænsning på kilometerantal, ligesom teamet ikke må bruge de Pirelli-dæk, der køres med i 2012-sæsonen.