Det turbulente forhold mellem HRT F1 Team og chassisfabrikanten Dallara er nu kommet til sin ende. I en meddelelse lyder det, at parterne er blevet enige om termerne om at afslutte kontrakten.
Forholdet fik en hård start, da rygter om økonomiske vanskeligheder i det dengang Adrian Campos-ejede team tog til, og Dallara angiveligt ikke havde fået penge for at udvikle de to F110, som HRT F1’s biler er døbt.
Siden er flere navngivne HRT-folk citeret for at have kritiseret bilerne bygget af Dallara – blandt andet testkører Christian Klien.
Chassiserne er – angiveligt – ikke blevet udviklet siden sæsonpremieren i marts. Seks løb senere vil HRT F1 Team selv overtage udviklingen.
Foto: HRT F1 Team



