Michael Holden var ene om at repræsentere de danske farver i den skandinaviske Porsche Carrera Cup. I fredagens løb kørte Holden en ottendeplads hjem, mens sønderjyden i lørdagens løb viste god opkørsel til en syvendeplads i mål.
Startopstillingen til lørdagens løb – STCC og supportklasserne kører som noget nyt denne sæson fredag og lørdag – afgøres af omgangstiderne fra fredagens løb, og her fik Holden en ekstra udfordring.
– I løbet fredag fik jeg en kanonstart og kommer op som femmer og ligger rigtig godt. Men i starten af løbet kommer Jocke Mangs op til mig og rammer mig hårdt, da vi når ned for enden af langsiden. Min bagkofanger og udstødningen får et tryk, og bilen kommer fuldstændigt ud af sporing, så rattet står skævt resten af løbet. Herfra var bilen umulig at køre og fordi den stod så skævt, så blev dækkene også meget varme, hvilket ødelagde mit løb, siger Michael Holden.
Med en startplacering som nummer 16 – og dermed lige midt i feltet – er der lagt op til drama i andet løb for danskeren.
– Jeg får igen en rigtig god start og ligger helt oppe som sekser efter første omgang, siger Michael Holden, der dels profiterer af tumult mellem et par konkurrenter.
– Løbet går godt, men jeg kan ikke holde Fredrik Larsson bag mig og må slippe ham forbi hen mod slutningen, så jeg slutter syver og henter igen gode point til mesterskabet, siger Michael Holden, der efter anden afdeling ligger som nummer syv samlet – lige bag netop Jocke Mangs, der er regerende mester.
Top ti i andet løb på Karlskoga:
1 Martin Öhlin
2 Jocke Mangs
3 Tony Rickardsson
4 Jonas Gelzinis
5 Oscar Palm
6 Fredrik Larsson
7 Michael Holden
8 Cralle Lindholm
9 Carl Philip Bernadotte
10 Mats Myrsell
Toppen i Carrera Cup Scandinavia:
1 Cralle Lindholm, 91 point
2 Martin Öhlin, 78
2 Oscar Palm, 78
4 Tony Rickardsson, 73
5 Stefan Söderberg, 63
6 Jocke Mangs, 60
7 Michael Holden, 55
8 Jonas Gelzinis, 49
9 Edward Sandström, 48
10 Fredrik Larsson, 44
Fotos: Mediaempire