Første træning til Ungarns grand prix gik til Heikki Kovalainen, der i sidste øjeblik snuppede P1 fra Nico Rosberg i Williams.

Træningen var som sædvanligt præget af meget lidt aktivitet i begyndelsen, hvor debutanten Jaime Alguersuari var første og eneste mand på banen.

Spanieren kører sit første grand prix uden mange kilometer bag rattet i Toro Rosso-raceren, og katalaneren, hvis navn får kommentatorerne til at slå knuder på tungen, kørte med 42 omgange da også mere end nogen anden. Alguersuari endte sidst, men var respektable tre tiendedele efter teamkammerat Sebastian Buemi.

Lewis Hamilton satte tredjebedste tid, hvilket måske tyder på, at seneste aerokit til McLarens-Mercedes-raceren giver den regerende mester bedre materiel. Seneste grand prix-vinder Mark Webber var firer foran Nakajima i den anden Williams foran Jarno Trulli i Toyota. Felipe Massa og Kimi Raikkonen er syv og otte, mens Fernando Alonso og Jenson Button runder top ti af.

Tider fra fredagens første træning:

1 Heikki Kovalainen, McLaren-Mercedes, 1:22.278
2 Nico Rosberg, Williams-Toyota, 1:22.337
3 Lewis Hamilton, McLaren-Mercedes, 1:22.554
4 Mark Webber, RBR-Renault, 1:22.615
5 Kazuki Nakajima, Williams-Toyota, 1:22.619
6 Jarno Trulli, Toyota, 1:22.705
7 Kimi Räikkönen, Ferrari, 1:22.796
8 Felipe Massa, Ferrari, 1:22.855
9 Fernando Alonso, Renault, 1:23.001
10 Jenson Button, Brawn-Mercedes, 1:23.130
11 Robert Kubica, BMW Sauber, 1:23.146
12 Nick Heidfeld, BMW Sauber, 1:23.154
13 Rubens Barrichello, Brawn-Mercedes, 1:23.209
14 Timo Glock, Toyota, 1:23.234
15 Sebastian Vettel, RBR-Renault, 1:23.283
16 Giancarlo Fisichella, Force India-Mercedes, 1:23.484
17 Nelsinho Piquet, Renault, 1:23.678
18 Adrian Sutil, Force India-Mercedes, 1:23.845
19 Sebastien Buemi, STR-Ferrari, 1:23.998
20 Jaime Alguersuari, STR-Ferrari, 1:24.228

Foto: Peter Fox/Getty Images