Anden sejr i træk anden weekend i træk – og nu flest sejre i årets F3! Vesti kom til Mugello med en kæmpe god følelse med tanken på sidste års løb i FIA F3 Regional, hvor det europæiske mesterskab kom i hus, og hvor der stod Vesti på både pole, sejr og hurtigste omgang. 

“Siden sejren på Monza sidste weekend og en total udmattelse bagefter, har Mugello fået energien tilbage i kroppen. Jeg har talt ned hver eneste dag til at være tilbage på den her bane og i der her fantastiske omgivelser. Jeg elsker Mugello, og jeg ved, hvad jeg kan på den bane.”

Derfor havde Vesti også sat næsen op efter Pole. Det lykkedes ikke, men styr på dækkene havde han. Vesti missede muligheden for at sætte tiden på første omgang i andet run. Til gengæld lykkedes det Vesti og som den eneste at køre hurtigt på anden omgang. Så hurtigt at Vesti var på pole med en halv tiendedel indtil sektor 3, hvor han mister to tiendedele i udgangen af sving 5.


“Jeg kom til at starte 3’er p.g.a en straf til min teamkammerat, han havde med fra sidste løb. Alle dem jeg kæmper med om mesterskabet var bag mig. Det er et ret godt udgangspunkt og en chance, der skal udnyttes. Jeg havde tænkt meget inden løbet. Faktisk det meste af fredag nat!!! Det var ret svært at falde til ro.
Jeg vidste, hvad jeg ville og det var alene én ting – at gå efter sejren, men kun hvis farten var der. Jeg satte en tredje plads i mesterskabet overstyr på Monza, da jeg blev kørt af. Det skulle ikke ske igen på Mugello. Så i mit hoved handlede det om at holde dækkene indtil midtvejs i løbet, og det viste sig at holde stik. Jeg lod de to foran kæmpe deres kampe og kørte mine helt egne linjer, indtil jeg vidste, at nu skulle der slås til – først på Zendeli og derefter Jack Hughes. Jeg fik ikke Hughes i første huk. Vi lå og dystede på et omgange frem og tilbage, indtil jeg satte det afgørende angreb ind. Det lykkedes at holde ham bag mig indtil målstegen. INGEN i hele verden fatter, hvor glad jeg er lige nu!!!! Jeg må være verdens lykkeligste knægt!!”​

Sæsonens sidste løb søndag blev noget af en gyser! Det kunne ikke være meget anderledes med to teamkammerater der lå á points og begge kunne vinde mesterskabet. Vesti vidste på forhånd, at kunne han blive i points’ene, ville den samlede 4. plads i mesterskabet være hans. Skulle han nå 3. pladsen skulle Pourchaire tages med 4 placeringer. Det skete ikke, men Vesti fastholdt den samlede 4. plads i mesterskabet. Vesti blev som forudset inden løbet en af de afgørende brikker for, at Piastri kunne sikre sig mesterskabet foran Pourchaire med kun 4 points.

“Jeg var hurtig i dag, men jeg satsede ikke alt. I starten kom jeg til at ligge og kæmpe med Hughes og Verschoor, der intet havde at tabe. I dag betød den samlede placering i mesterskabet for mig mest.  Jeg vidste, jeg havde farten til senere at kunne rykke op igennem feltet. Desværre kom vi ret hurtigt til at ligge i et DRS train, hvor alle ligger helt tæt med bagvingen åben. Mit venstre forhjul led ret kraftigt, og jeg havde en del understyring, så det lykkedes ikke at bruge kun et par tiendedele op til Hughes til at komme forbi. Oscar Piastri bag mig skulle jeg ikke lave noget ballade for. Det mesterskab var hans, da Logan Sargeant udgik allerede på første omgang. Mega surt for ham.”

“Jeg tager nu hjem efter 3 uger på farten. Har glædet mig til at skulle sidde foran min simulator igen, men nu hvor det hele er slut, tror jeg alligevel, det bliver noget af en tom fornemmelse at komme hjem. Det har været så hæsblæsende sæson med max. intensitet, og nu er det hele så slut! Der bliver rigtigt meget for mig at fordøje over noget tid. Og så skal jeg i gang med at tænke over min fremtid,” slutter Vesti.

Foto: Joe Portlock – Formula 1/Formula 1 via Getty Images