Lewis Hamilton og Mercedes AMG Petronas sluttede som de hurtigste på den absolut sidste testdag, inden det går løs med F1-sæsonen 2014 i Melbourne om knap to uger.

Briten bumpede Williams’ Valtteri Bottas ned fra toppen efter en sløv morgen, hvor gearkasseproblemer forhindrede Mercedes-teamet i at køre.

Bottas’ teamkammerat Felipe Massa var den absolut hurtigste i testen med sin tid fra lørdag – en tid, Hamilton var 2/100 sekund fra.

Fernando Alonso sluttede med tredjebedste tid, idet han satte Scuderias bedste tid under testen søndag, dog et sekund fra Hamiltons toptid.

Igen var det en mareridtsdag for Red Bull Racing og Sebastian Vettel, der har travlt inden premieren i Melbourne. Tyskeren kørte af banen med hvad teamet beskriver som en mekanisk defekt kort før frokostpausen. De fik bilen tilbage på banen efter pausen, og Vettel nåede 77 omgange – dog for nedsat fart til sidst og med niendebedste tid.

Også Jenson Button og McLaren led et mindre tilbageslag, da de – i øvrigt sammen med Romain Grosjean i Lotus og Nico Hülkenberg i Force India led motordefekt, mens Caterhams Kamui Kobayashi igen måtte trække sig med koblingsproblemer.

De uofficielle tider fra sidste testdag i Bahrain: (kører/team/tid/afstand/omgange):

1. Lewis Hamilton Mercedes 1m33.278s 70
2. Valtteri Bottas Williams-Mercedes 1m33.987s +0.709s 108
3. Fernando Alonso Ferrari 1m34.280s +1.002s 74
4. Nico Hulkenberg Force India-Mercedes 1m35.577s +2.299s 74
5. Jean-Eric Vergne Toro Rosso-Renault 1m35.701s +2.423s 74
6. Adrian Sutil Sauber-Ferrari 1m36.467s +3.189s 91
7. Max Chilton Marussia-Ferrari 1m36.835s +3.557s 61
8. Esteban Gutierrez Sauber-Ferrari 1m37.303s +4.025s 86
9. Sebastian Vettel Red Bull-Renault 1m37.468s +4.190s 77
10. Jenson Button McLaren-Mercedes 1m38.111s +4.833s 22
11. Kamui Kobayashi Caterham-Renault 1m38.391s +5.113s 106
12. Romain Grosjean Lotus-Renault 1m39.302s +6.024s 32