Lewis Hamilton kigger mod Abu Dhabi og håber på en solid afslutning på anden halvdel af sæsonen, her har givet medvind til McLaren-Mercedes-teamet. Sidste års mestre overhalede i Brasilien Ferrari i konstruktørernes VM gennem Hamiltons tredjeplads, og det er den placering, de nu har fokus på at forsvare.

– Vi har haft en fantastisk anden halvdel af sæsonen, og det vil være perfekt at slutte året med en sejr. Det vil sende os fuldt motiverede ind i vinterpausen forud for 2010-sæsonen. Alle tegn peger mod, at Abu Dhabi vil være endnu en god bane for os. Der er masser af langsomme sving, der fører ud på langsider hvor KERS vil være en fordel, siger Lewis Hamilton.

– Da det ser ud til at blive sidste race med KERS, vil det være fantastisk at sende det afsted med et perfekt resultat – det vil være et passende farvel til ingeniørerne, der har arbejdet så hårdt på at gøre Vodafone McLaren-Mercedes-systemet det bedste, siger Hamilton.

Før sæsonfinalen ligger sidste års mester på en femteplads – et point foran Kimi Räikkönen, men med fjerdepladserede Mark Webber uden for rækkevidde.

Kan Lewis Hamilton tage sin tredje sejr i sæsonen efter Ungarn og Singapore? Stem nederst på siden!

Foto: Vodafone McLaren Mercedes