Lewis Hamilton endte som hurtigste mand i første træning til Singtel Singapore Grand Prix 2013.

Mercedes AMG Petronas-køreren satte tiden 1:47,055 i en træning, der som ventet fik en sløv start. En halv time gik der, inden der for alvor kom gang i banen.

Hamilton var med tiden godt tre sekunder hurtigere end sidste års FP1-tider – et resultat af, at Singapore Sling-chikanen er blevet rettet ud på banen. Mark Webber kom tættest på briten, 0,365 sekunder efter, mens Sebastian Vettel var treer, 0,830 sekunder efter.

Nico Rosberg var firer foran Kimi Räikkönen, der med flere små smuttere satte noget af det eneste dramatiske præg på sessionen, mens han fandt balancen og grebet i banen.

Romain Grosjean, der sad over størstedelen af session med problemer med styretøjet, Fernando Alonso, Sergio Perez, Jean-Eric Vergne og Esteban Gutierrez runder top ti af.

Anden træning køres klokken 15.30 dansk tid – læs optakt her.

Resultat af første træning til Singtel Singapore Grand Prix 2013:

1 Lewis Hamilton Mercedes 1:47.055
2 Mark Webber Red Bull Racing-Renault 1:47.420 0.365
3 Sebastian Vettel Red Bull Racing-Renault 1:47.885 0.830
4 Nico Rosberg Mercedes 1:48.239 1.184
5 Kimi Räikkönen Lotus-Renault 1:48.354 1.299
6 Romain Grosjean Lotus-Renault 1:48.355 1.300
7 Fernando Alonso Ferrari 1:48.362 1.307
8 Sergio Perez McLaren-Mercedes 1:49.267 2.212
9 Jean-Eric Vergne STR-Ferrari 1:49.348 2.293
10 Esteban Gutierrez Sauber-Ferrari 1:49.355 2.300
11 Pastor Maldonado Williams-Renault 1:49.481 2.426
12 Felipe Massa Ferrari 1:49.493 2.438
13 Valtteri Bottas Williams-Renault 1:49.510 2.455
14 Jenson Button McLaren-Mercedes 1:49.608 2.553
15 Paul di Resta Force India-Mercedes 1:49.887 2.832
16 Adrian Sutil Force India-Mercedes 1:50.092 3.037
17 Nico Hulkenberg Sauber-Ferrari 1:50.222 3.167
18 Daniel Ricciardo STR-Ferrari 1:50.757 3.702
19 Jules Bianchi Marussia-Cosworth 1:52.359 5.304
20 Max Chilton Marussia-Cosworth 1:52.673 5.618
21 Giedo van der Garde Caterham-Renault 1:52.920 5.865
22 Charles Pic Caterham-Renault 1:53.647 6.592