Morten Jäger og Bent Mikkelsen var helt suveræne og gjorde rent bord i de 2 NM afdelinger der blev kørt i Sverige i weekenden.

Årets 2 sidste afdelinger om det Nordiske Mesterskab i bilorientering blev fredag og lørdag afviklet i et område henholdsvis ved Ljungby og Växjö i Småland i det sydlige Sverige.

11 danske mandskaber deltog og der var dansk dominans både i weekends 2 løb og i me-daljefordelingen.

Struer mandskabet Morten Jäger og Bent Mikkelsen kørte i deres 4-hjulstrukne Toyota Rav4 sig til suveræne sejre i begge weekendens afdelinger og dermed sikrede de sig NM-guldmedaljer med et forspring på hele 4 point ned til sølvmedaljevinderne fra Ikast, brød-rene Harald og Jan Søndergaard. Det blev til bronzemedaljer til Tomi Viitala – Juha Heikki-lä fra Finland.

Børge Holm, Thisted og Jørn Mørup, Struer sluttede som nr. 7 i mesterskabet.

De 3 regionale mandskaber udgjorde sammen med Ikast mandskabet: Jesper Hedevang og Svend Erik Hedevang samt Frederikssund mandskabet Leon Spiegelhauer og Jan Jo-hansen det danske landshold, der også sikrede sig guld foran Finland og Sverige i lands-holdskonkurrencen.

Slutstilling Nordisk Mesterskab i bilorientering 2025.

Guld Morten Jäger – Bent Mikkelsen, Struer 238 point

Sølv Harald Søndergaard – Jan Søndergaard, Ikast 234 point

Bronze Tomi Viitala – Juha Heikkilä, Finland 233 point

Nr. 4 Björn Henriksson – Ulf Andersson, Sverige 232 point

Nr. 5 Iiro Rousku – Stefan Åstrand, Finland 231 point

Nr. 5 Jouni Heikkilä – Riku Bitter, Finland 231 point

Nr. 7 Børge Holm, Thisted – Jørn Mørup, Struer 229 point

Nr. 8 Leon Spiegelhauer – Jan Johansen, Frederikssund 221 point

Nr. 11 Erik Rasmussen – John Michelsen, Frederikssund 214 point

Nr. 12 Jesper Hedevang – Svend Erik Hedevang, Ikast 214 point

Nr. 14 Henrik Møller-Nielsen – Martin Møller-Nielsen, Århus 208 point

Nr. 17 Rene Hinsch – Kim Andersen, Gladsaxe 201 point

Nr. 20 Rene Hansen, Roskilde – Ole Skov, Thy 193 point

Nr. 21 Frederik Andersen – Anders Hedelund Nielsen, Holbæk 190 point