Foto: Scuderia Ferrari

Få overblikket over hvilke danske elitekørere, du kan følge i den kommende weekend.

Christian Lundgaard og Christian Rasmussen tackler Indy 500

Christian og Christian jagter den første danske sejr i IndyCars kronjuvel, Indy 500. Sidste år sikrede Rasmussen og Lundgaard de to bedste danske resultater nogensinde med hhv. en sjette- og en syvendeplads.

Læs hele optakten til Indy 500 her.

Alba og F1 Academy er tilbage

Efter en pause på mere end to måneder er Alba Larsen og resten af F1 Academy-gridden endelig tilbage bag rattet igen i denne weekend. Det på Circuit Gilles Villeneuve i Montreal, Canada.

Alba Larsen jagter et stærkt resultat, efter en skuffende sæsonpremiere i Shanghai, hvor hendes første sejr glippede efter en safety car slettede et stort forspring til andenpladsen, hvorefter danskeren desværre lavede en lille men dyr fejl i genstarten af løbet, der kostede adskillige placering med feltet samlet igen.

Alba Larsen ankommer i Canada på niendepladsen i mesterskabet.

Tidsplan for F1 Academy i Canada

Fri træning | Fredag den 22. maj kl. 15:00
Kvalifikation | Fredag den 22. maj kl. 00:00
Opening race | Lørdag den 23. maj kl. 15:45
Reverse grid race | Lørdag den 23. maj kl. 00:05
Feature race | Søndag den 24. maj kl. 16:45

Alle løb bliver streamet på seriens officielle YouTube-kanal.

Bastian Buus og Nicki Thiim kører DTM på Zandvoort

De travle programmer fortsætter for både Bastian Buus og Nicki Thiim, der skiftede ‘Det Grønne Helvede’ udmed en strandtur på Zandvoort.

Thiim er i storform lige nu. Udover tredjepladsen på Nürburgring, vandt danskeren også i GTWC Europe på Paul Ricard i april, hvorefter han sikrede det bedste DTM-resultat hidtil for Aston Martin i GT3-eraen med en femteplads på Red Bull Ring. Nu går jagten ind på den britiske fabrikants første podie på hollandske Zandvoort.

Det samme kan siges om Bastian Buus. der på suveræn vis sejrede i GT World Challenge Europe på Brands Hatch tidligere denne måned. Hans DTM debut var stærk, men blev desværre ødelagt af en straf, der sendte ham fra fjerdepladsen til 14. pladsen.

Tidsplan for DTM afdeling 2 på Zandvoort

Fri træning 1 | Fredag den 22. maj kl. 12:00
Fri træning 2 | Fredag den 22. maj kl. 16:20
Kvalifikation 1 | Lørdag den 23. maj kl. 09:45
Race 1 | Lørdag den 23. maj kl. 13:30
Kvalifikation 2 | Søndag den 24. maj kl. 09:40
Race 2 | Søndag den 24. maj kl. 13:30

DTM kan ses på Viaplay.

David Walther fortsætter formen på Vallelunga

18-årige David Walther har haft en fænomenal sæsonstart i både F4 CEZ og Italian F4. I seks løb er det blevet til to sejre og i alt fem podieplaceringer.

Weekenden byder på mere Italian F4 på Autodromo Vallelunga nær Rom.

Knud Nielsen er også til start i Italien. Den danske debutant er på 7. pladsen i rookie-stillingen efter første runde på Misano.

Fri træning 1 – Session 1 | Fredag den 22. maj kl. 08:30
Fri træning 1 – Session 2 | Fredag den 22. maj kl. 12:50
Fri træning 2 – Session 1 | Fredag den 22. maj kl. 09:10
Fri træning 2 – Session 2 | Fredag den 22. maj kl. 13:30
Kvalifikation 1 | Fredag den 22. maj kl. 18:10
Kvalifikation 2 | Fredag den 22. maj kl. 18:40
Race 1 | Lørdag den 23. maj kl. 11:40
Race 2 | Lørdag den 23. maj kl. 18:00
Race 3 | Søndag den 24. maj kl. 09:00
Finale | Søndag den 24. maj kl. 15:45

Løbene bliver streamet på seriens officielle YouTube-kanal.