FP1 blev fredag formiddag en regnfuld omgang for Formel 1-feltets kørere på Silverstone-banen. Romain Grosjean var hurtigste kører i dagens FP1 i sin Louts-racer.
Det regnede på banen, og havde gjort det i timerne op til, der blev givet grønt flag og FP1 kunne gå i gang. Der faldt regn på banen gennem hele træningen, og den tog endda til mod slutningen af de halvanden times træning.
Samtlige kører havde valgt det blå regnsvejrsdæk. Pirelli havde medbragt en ny type hard compound dæk, som de er ved at udvikle til næste års sæson. Men på grund af regnen blev der ikke testet på den dæktype i dag.
Mark Webber fra Red Bull var første kører til at sætte en tid under de to minutter. Kort efter kom også Lewis Hamilton på banen og pressede bilen og kørte hurtige tider fra start af. I øvrigt noget der kendetegner hans måde at køre på under træningerne. Modsat hans holdkammerat Jenson Button, der oftest lægger roligt ud, og derefter øger tempoet gradvist i løbet af træningerne.
Godt en halv time inde i træningen satte Romain Grosjean bedste tid med 1:56.552, og den forblev den hurtigste tid i FP1.
Regnvejret gjorde også at ellers langsommere teams kunne blande sig i toppen. Australieren Daniel Ricciardo fra Toro Rosso kom ind i anden bedste tid. Han blev fulgt af Lewis Hamilton og Sergio Perez i Sauber kom ind i fjerdebedste tid.
Fernando Alonso viste ikke den store lyst til at komme på banen i dag – han kørte kun fire omgange og uden at sætte en tid. Derimod viste den finske testkører Valtteri Bottas hos Williams gode takter. Trods hans tid var mere end tre sekunder langsommere end Grosjean, så var han knapt et halvt sekund hurtigere end Williams førstekører Pastor Maldonado.
Styrkeforholdet de forskellige teams imellem var svær at vurdere på grund af regnen. Men da vejrudsigterne viser stor risiko for regn til søndagens Grand Prix, kan det meget vel være under samme betingelser som i dag at denne weekends løb skal køres.
FP2 køres senere i dag – læs mere på Racemag i eftermiddag.
Resultatet af FP1:
Resultatet af FP1:
1 | Romain Grosjean | Lotus-Renault | 1:56.552 | |||
2 | Daniel Ricciardo | STR-Ferrari | 1:56.827 | 0.275 | ||
3 | Lewis Hamilton | McLaren-Mercedes | 1:57.174 | 0.622 | ||
4 | Sergio Perez | Sauber-Ferrari | 1:57.664 | 1.112 | ||
5 | Felipe Massa | Ferrari | 1:58.119 | 1.567 | ||
6 | Mark Webber | Red Bull Racing | 1:58.463 | 1.911 | ||
7 | Kamui Kobayashi | Sauber-Ferrari | 1:58.483 | 1.931 | ||
8 | Michael Schumacher | Mercedes | 1:58.493 | 1.941 | ||
9 | Nico Rosberg | Mercedes | 1:58.942 | 2.390 | ||
10 | Jean-Eric Vergne | STR-Ferrari | 1:59.076 | 2.524 | ||
11 | Sebastian Vettel | Red Bull Racing | 1:59.414 | 2.862 | ||
12 | Vitaly Petrov | Caterham-Renault | 1:59.614 | 3.062 | ||
13 | Valtteri Bottas | Williams-Renault | 1:59.733 | 3.181 | ||
14 | Heikki Kovalainen | Caterham-Renault | 1:59.787 | 3.235 | ||
15 | Pastor Maldonado | Williams-Renault | 2:00.125 | 3.573 | ||
16 | Kimi Räikkönen | Lotus-Renault | 2:00.253 | 3.701 | ||
17 | Jenson Button | McLaren-Mercedes | 2:01.834 | 5.282 | ||
18 | Timo Glock | Marussia-Cosworth | 2:01.835 | 5.283 | ||
19 | Pedro de la Rosa | HRT-Cosworth | 2:04.341 | 7.789 | ||
20 | Dani Clos | HRT-Cosworth | 2:05.022 | 8.470 | ||
21 | Charles Pic | Marussia-Cosworth | 2:11.760 | 15.208 | ||
22 | Fernando Alonso | Ferrari | No time | |||
23 | Paul di Resta | Force India-Mercedes | No time | |||
24 | Jules Bianchi | Force India-Mercedes | No time |