Romain Grosjean var igen fredag, hurtigst med sin Lotus racer i en tid, der blev 1:22.614. Det var i testens fjerde sidste minut at tiden blev sat. Debutanten Jean-Éric Vergne fra Toro Rosso havde ellers siden i formiddags haft hurtigste tid.
Dagens test blev forsinket en halv time fra morgenstunden på grund af tåge på Catalunya banen. Af samme grund blev dagens test forlænget med en halv time og sluttede således klokken 17:30.
Der var en del afbrydelser i dagens træning grundet afkørsler og teknisk uheld, hvor racere skulle bugseres væk. Men heldigvis ingen alvorlige uheld, og kun mindre afbrydelser. Torro Rosso og Force India der havde uheld før og efter frokost brugte dog meget tid i pitten med deres biler, og fik derfor i dag kun kørt godt 30 omgange hver.
For de fleste teams blev det i dag en dag med testning af blød, medium og hård compound – typisk en del kortere stints i formiddagens løb. Muligvis også grundet de mange afbrydelser med rødt flag. Lotus F1 Team fik dog kørt race simulering i eftermiddagens løb – altså lange stints og nåede hele 124 omgange.
Romain Grosjean der var dagens hurtigste også i dag, udtalte, at han var meget tilfreds med raceren efter ændringerne af chassiset. Han mente bilen føles som på Jerez inden problemerne opstod, og at raceren reagerer som køreren vil og uden lumske overraskelser.
Fernando Alonso og Ferrari havde en god dag med 125 omgange, hvilket er rekorden for i dag. Ferrari har i de tidligere tests haft nogle problemer og ikke fået så mange kilometer i bilen – det lader det til de har fået rådet bod på under denne test.
Williams-teamet havde overraskende nok begge kørere ude i dag. Normalt har én kører bilen hele dagen. Men efter frokostpausen overlod Pastor Maldonado rattet til Bruno Senna – begge kørere endte dog med på de to nederste pladser i tidstabellen i dag.
Tider fra fredagens test:
|
1 |
Grosjean | Lotus | 1m22.614s |
|
2 |
Vergne | Toro Rosso | 1m23.126s +0.512 |
|
3 |
Vettel | Red Bull | 1m23.361s +0.747 |
|
4 |
Alonso | Ferrari | 1m23.447s +0.833 |
|
5 |
Kovalainen | Caterham | 1m23.828s +1.214 |
|
6 |
Kobayashi | Sauber | 1m23.836s +1.222 |
|
7 |
Hulkenberg | Force India | 1m23.893s +1.279 |
|
8 |
Schumacher | Mercedes | 1m23.978s +1.364 |
|
9 |
Hamilton | McLaren | 1m24.111s +1.497 |
|
10 |
Senna | Williams | 1m24.925s +2.311 |
|
11 |
Maldonado | Williams | 1m25.801s +3.187 |



