Der er nu givet grønt lys til klassen C1 Scandinavia i Danmark. Klassen har med selskabet Max Q Aps i ryggen fået en promotorkontrakt med DASU, der løber til og med 2026.

Klassen for de små Citroën C1 kommer dermed formentlig ud på de danske baner de næste sæsoner med mindst et løb på hver af de danske baner – hvis altså banernes programmer tillader det. 

Der er også åbnet op for muligheden for, at løb i promotorklassen kan afvikles på udenlandske baner, men ikke uden de danske klubber og baner er tilbudt afholdelse af løbene.

Der stilles i promotoraftalen også krav om størrelse på startfeltet fra og med 2025. Allerede i den kommende weekend på Ring Djursland forventer promotor Per Bernd 12 biler til start. Her deltager klassen til Super GT Weekend-løbet

Læs mere om klassen på deres hjemmeside her.

Foto: Niklas Majgaard