Marco Sørensen tog en fornem andenplads i Monaco – Kevin Magnussen udbygger med fjerdepladsen sin føring i mesterskabet.

Marco Sørensen fik en god start, og hentede en plads i starten, mens Kevin Magnussen lavede lidt hjulspin i starten, og derfor mistede en plads. Nico Müller trak fra i front af løbet, mens Marco også var sikker på andenpladsen. Jaafar og Sainz Jr. var lige foran Kevin, der nemt fulgte med og kørte sikkert uden at tage chancer. Efter et kvarter af løbet kom da Costa tæt på Kevin, og danskeren måtte derfor koncentrere sig om at forsvare.

Sainz Jr. lavede senere en fejl, hvor det lignede at han missede et gear på vej ind på start/mål langsiden, og dermed kunne både Kevin og da Costa smutte forbi uden problemer. Herefter var der ikke ret meget kamp i toppen af feltet, hvor de to danskerne gjorde deres arbejde godt med stabil kørsel. Til gengæld var der lidt kamp mellem Vandoorne og Pic, med Vandoorne på niendepladsen.

Til allersidst i løbet kom da Costa helt tæt på Kevin Magnussen, og danskeren måtte forsvare sig meget på de sidste to omgange. Det lykkedes dog for danskeren at holde sig foran. Nico Müller ender som sikker vinder at løbet foran Marco Sørensen og Jazeman Jaafar. Kevin Magnussen bliver firer foran Antonio Felix da Costa. Vandoorne bliver ni foran Pic, hvilket er godt for stillingen i mesterskabet set med danske øjne.

Marco Sørensen gav på twitter også udtryk for, hvor glad han var for andenpladsen: Så kan man tage en pokal med hjem fra Monaco ! Er pis’hamrende glad !! Det var så fedt.

Top 10 i løbet

Pos

Kører Team Gap

1

Nico Müller International Draco Racing

32 omgange

2

Marco Sørensen Lotus

+3.484

3

Jazeman Jaafar Carlin

+7.184

4

Kevin Magnussen DAMS

+14.549

5

Antonio Felix da Costa Arden Caterham

+15.378

6

Carlos Sainz jr. Zeta Course

+21.230

7

Will Stevens P1 by Strakka Racing

+22.135

8

Mikhall Aleshin Tech 1 Racing

+22.555

9

Stoffel Vandoorne Fortec Motorsport

+23.403

10

Arthur Pic AV Formula

+32.031

Top fem i mesterskabet – følger
1. Kevin Magnussen – 75 point
2. Stoffel Vandoorne – 61 point
3. Nico Müller – 45 point
4. Antonio Felix da Costa – 41 point
5. Will Stevens / Arthur Pic – 36 point
11. Marco Sørensen / Jazeman Jaafar – 21 point