Da startrækkefølgen til søndagens Porsche Supercup løb var Nicki Thiim tidligt med i toppen med en hurtig tid, mens Michael Christensen var udenfor top 10. I starten var det den førende kører i mesterskabet, Sean Edwards, der havde hurtigste tid. Hvis resultaterne flasker sig rigtigt, så kan Edwards blive mester i Supercuppen i morgen. Det var derfor vigtigt, at Thiim, der er nærmeste forfølger, fik en god kvalifikation.

Sidst i kvalifikationen satte Nicki Thiim hurtigste omgangstid, mens Michael Ammermueller også fik klemt sig ind foran Sean Edwards. Dermed var top tre i kvalifikationen Nicki Thiim, Ammermuller og Edwards. Det er også de tre, der indtager top tre i mesterskabet. Herefter fulgte Giermaziak og Eng inden Michael Christensen kom på sjettepladsen. Endnu engang var Michael Christensen hurtigste rookiekører.

Herefter kom Engelhart, Estre og Bleekemolen, mens Bachler slutter top 10 af. En top 10 hvor kørerne er indenfor 0,4 sekund.

Løbet køres i morgen klokken 11:40, og kan som i dag ses på TV3 Sport2.

Pos Kører Tid/Gap
1 N. Thiim

1:51.206

2 M. Ammermueller

+0.040

3 S. Edwards

+0.132

4 K. Giermaziak

+0.213

5 P. Eng

+0.301

6 M. Christensen

+0.327

7 C. Engelhart

+0.343

8 K. Estre

+0.379

9 J. Bleekemolen

+0.384

10 K. Bachler

+0.393