I modsætning til lørdagen på Hungaruring, så var der tørvejr da kvalifikationen skulle køres søndag morgen. Kevin Magnussen og Stoffel Vandoorne var de første ude med hurtige tider. Kort inde i kvalifikationen fik Will Stevens sin bedste tid annuleret, da han pludselig holdt stille for enden af pitlane. Det gav samtidig gult flag.
Med 12 minutter tilbage havde Arthur Pic hurtigste tid foran Kevin Magnussen, Vandoorne og Nigel Melker. På det tidspunkt var Marco Sørensen stadig ikke komme med helt i toppen.
Med 10 minutter igen fik alle kørerne nye dæk på, og derefter var det heftig aktivitet på banen. Her var Kevin Magnussen hurtigst med 1.29:412, mens Stoffel Vandoorne endte med andenhurtigste tid. Antonio Felix da Costa sluttede som nummer tre i kvalifikationen, mens Marco Sørensen satte fjerdehurtigste tid. Marco Sørensen havde på sin sidste omgang hurtigeste første sektor, men der var ikke mere bid i dækkene, og derfor blev det ikke til hurtigste tid.
Dermed er der fire kørere, der er tilknyttet Formel 1 hold, i front når starten til løbet går klokken 13:00. Det sendes på TV2 Zulu og Eurosport 1, og du kan finde livetiming her.
Top otte i kvalifikationen
| Pos | Kører | Team | Gap |
| 1 | Kevin Magnussen | Dams |
1:29.412 |
| 2 | Antonio Felix da Costa | Arden Caterham |
+0,184 |
| 3 | Stoffel Vandoorne | Fortec Motorsport |
+0,277 |
| 4 | Marco Sørensen | Lotus |
+0,365 |
| 5 | Arthur Pic | AV Formula |
+0,557 |
| 6 | Andre Negrao | International Draco Racing |
+0,746 |
| 7 | Willam Buller | Zeta Corse |
+0,768 |
| 8 | Nico Müller | International Draco Racing |
+0,818 |



