Nu nærmer sidste frist sig, hvis man vil deltage i afstemningen om bedste bud på en YouTube-video fra motorsportens verden.

Søndag den 30. november kl 12.00 udløber fristen for at indsende forslag til sjove, kiksede eller bare underholdende YouTube-videoer fra motorsportens verden (se eksempel her).

Racemag har allerede modtaget masser af bud, men har du et bud på en video, så skynd dig at sende linket til os på redaktionen@racemag.dk.

Når fristen er udløbet, vil Racemags redaktion gennemgå de indkomne forslag. De ti bedste videoer bliver herefter lagt på www.racemag.dk med indsenderens navn og et nummer efter tilfældig rækkefølge.

Herefter går den vilde afstemning, hvor det er Racemags brugere – i bedste Vild med Dans-stil – der bestemmer, hvem der vinder, bliver toer og treer.

Præmierne:

audio645usb1. Altec Lansing IM600 iPhone-højtalere
2. Plantronics .audio 645 USB-headset
3. Kaspersky Lab antivirusprogram

Læs eller genlæs reglerne her!