En ny uge er gået, og det betyder nye resultater fra de danske motorsportstalenter. Et af dansk motorsports helt store håb – Frederik Vesti, kørte i weekenden i Ungarn på Hungaroring i Formel 2. Om fredagen kvalificerede Vesti sig som 3’er, hvilket betød, at han skulle starte som nr. 8 i lørdagens Sprint Race. Danskeren havde et par udfordrende første omgange, og sluttede lige uden for pointene som nr. 9. Et helt andet billede viste sig dog i Feature Racet om søndagen – Vesti startede 3’er og kørte et stærkt løb, hvilket resulterede i en 2. plads. Vesti har nu øget mesterskabsføringen yderligere, og fører med 153 point og 11 point ned til franskmanden, Théo Pourchaire.

Se mesterskabsstillingen her

Se highlights her


Foto: Prema Racing