Danskerens flotte præstationer med Cadillac Action Express Racing er blevet belønnet med endnu en sæson bag rattet af den rød-sorte Cadillac GTP.
Tirsdag aften løftede Cadillac sløret for deres IMSA line-ups i 2026, og ligesom i 2025 skal Frederik Vesti køre Cadillac #31 sammen med Jack Aitken og Earl Bamber. Aitken og Bamber er fortsat holdet faste kørere, mens Vesti skal være med under Endurance Cup-løbene, som bl.a. tæller Rolex 24 på Daytona, 12-timers løbet på Sebring og Petit Le Mans.
Desuden er Vesti også stand-in for Bamber til sprintløbet på Long Beach, hvor Bamber skal køre WEC på Imola.
“Jeg var meget begejstret, da jeg skrev contract sidste år, og jeg tror ikke det gik op for mig, hvad jeg gik indtil – opgaven foran mig . for det er virkelig højt niveau. Det er virkelig ikke en svær kategori at være i,” siger Vesti til IMSA.
“Det er kørere, der har kørt den her type biler i over 15 år, som jeg kører imod, hvilket har været virkelig fantastisk. Jeg kan huske min første genstart på Daytona, kastede direkte i føringen af mine første omgange i en GTP-bil i et race. Det er fantastiske minder.”
“Jeg bider mærke i skridtet jeg har taget hver weekend siden Daytona, og some jeg vil blive ved med at tage næste år. Jeg ser virkelig frem til det, og er stolt af og glad for det hold vi har med Earl, der har erfaringen, Jack, der har farten, og mig selv som rookien. Jeg har virkelig gode holdkammerater, som jeg lærer af – det er ret tydeligt. Jeg er begejstret for fremtiden og flere IMSA-løb i Cadlillac’en.
Vesti, Aitken og Bamber viste god fart gennem 2025, men havde sjældent heldet med sig, indtil de tog en overlegen sejr i sæsonens andensidste løb på Indianapolis. Det fulgte de op med endnu en sejr i sæsonfinalen, Petit Le Mans, som rykkede dem hele vejen op på andenpladsen i mesterskabet. Derfor er Action Express Racing glade for, at de kunne holde på deres trio:
“Vi er henrykte over, at vores kørere kommer tilbage i 2026. De sidste par år har vi nydt at se dem køre på et meget højt niveau hvert løb. Desværre i den tidlige del af 2025, fik vi ikke de resultater de fortjente. Vi så hele vejen hvor godt Jack, Earl og Fred arbejdede sammen, hvor hurtige de var. Vi fik bare ikke de trofæer de fortjente. Men det hele ændrede sig i de sidste to løb. Alt fik op i en højere enhed og vi fik trofæerne hjem – vi regner med at fortsætte hvor vi slap i 2026,” siger Action Express Racings manager, Gary Nelson.
Hvornår er Frederik Vesti i aktion for Cadillac i 2026?
Rolex 24 at Daytona – 24.-25. januar 2026
Mobil 1 Twelve Hours of Sebring – 21. marts
Grand Prix of Long Beach – 18. april
Watkins Glen International – 28. juni
Road America – 2. august
Petit Le Mans – 3. oktober



