Fredagens træninger på banen i Sochi bød ikke på de helt store overraskelser i front. Mercedes viste igen tænder og ser skræmmende hurtige ud i front, og Ferrari ligner umiddelbart et bud på “best of the rest”. Manglen på overraskelser i tiderne var måske også medvirkende til at dagens store samtaleemne blev Red Bulls første test med deres fortolkning af kører beskyttelse. I forårets tests så vi Ferrari forsøge sig med deres “Halo” og nu var det så Red Bulls tur til at teste deres “forrude” eller “Aeroscreen” som de selv kalder den.

inarticle_footer_aeroscreen_4123132

 

Efterfølgende udtalte Daniel Ricciardo at han var godt tilfreds med udsynet, og flere andre kørere tilkendegav at de syntes at det var en udemærket løsning. Ikke alle var dog fuld af lovprisning, Hamilton som generelt ikke er en fortaler for den ekstra beskyttelse var ikke ovenud imponeret af udseendet.

Se Formel 1 på Viaplay

Set med danske øjne var første træning interessant af to grunde – Kevin måtte, som tidligere fortalt, overlade sin bil til russiske Sirotkin, og sidstnævnte endte med at køre hurtigere end Palmer. Nuvel det er træning og forskellige setups kan være i spil, men når man bliver kørt agter af en testkører som givetvis også er lidt ekstra forsigtig med bilen, ja så er det dårligt nyt for Palmer, men godt nyt for Magnussen.

Resultat af første træning.

Practice - Results - Russian Grand Prix - 2016 - Formula 1 - BBC Sport 2016-04-29 18-12-01

 

 

 

 

 

Anden træning var mere af samme skuffe, Mercedes hurtigst – denne gang med Hamilton på toppen, Vettel viste gode takter, men mistede under træningen alt strøm på bilen, hvilket sluttede hans træning tidligt. Daniel Ricciardo var igen langt fremme med sin TAG HEUR / Renault og satte femte hurtigst tid. McLaren er også begyndt at vise lidt fart og fik sneget begge deres biler ind i top10 på henholdsvis p8 til Jenson Button og P10 til Fernando Alonso. Kevin Magnussen var tilbage i sin Renault og fik placeret bilen midt i den tunge ende på en P15, men med to Haas biler imellem ham og teamkammeraten Palmer som i anden træning måtte konstaterer at han ikke helt kan følge med. Lidt overraskende at finde de to Haas biler nede i den enden af feltet, men vi nærmer os måske i højere grad deres nuværende niveau end vi ellers tidligere har set.

 

Resultat af anden træning

Practice - Results - Russian Grand Prix - 2016 - Formula 1 - BBC Sport 2016-04-29 18-14-33