Belgieren Francois Duval er af langt de fleste kendt fra WRC, hvor han i flere år deltog med sin spektakulære og aggressive kørestil. I de sidste par år har han i flere omgange deltaget i enkelte afdelinger af ERC – rallycross’ svar på WRC.

Sidste år kørte han således et par afdelinger i en lejet Ford Focus. Kørestilen er fortsat aggressiv, men på en eller anden måde passer det måske endnu bedre til rallycross, end det gjorde til WRC. Han imponerede alt og alle med sin kørsel, og kronen på værket var en sejr på hjemmebane i Belgien.

Sidste weekend deltog han så i et nationalt rallycross-løb i Frankrig i en Peugeot 207, og i den kommende weekend vil han forsøge at gentage sidste års succes, da 6. afdeling af årets ERC afvikles på Duivelberg-banen i Belgien.

Foto: ERC24