Den anden frie træning var også ramt af regn, og kørerne startede på intermediate dækket. Efter lidt over en halv time tørrede banen dog så meget op, at kørerne kunne komme ud på slicks. Her var Mark Webber hurtigst foran Fernando Alonso og Jenson Button.
Lidt overraskende skulle Mclaren kørerne kun bruge få omgange, hvilket kan indikere, at Mclaren bilerne er hurtige denne weekend.
Sebastian Vettel satte hans bedste tid på mediumdækket, og det er sandsynligvis derfor, han ikke satte en tid, der var med helt i topppen. Han endte som nummer 10. Alle de andre kørere i front satte nemlig tiden på softdækket.
Kørerne fik dog kun omkring 20 minutter på slickdækket. Herefter begyndte det at regne igen. Derfor har ingen af kørerne fået særlig meget tid på banen med slicks dæk, og har meget arbejde at gøre med setup i lørdagens frie træningen, hvis banen er tør der.
Petrov havde problemer med styrestøjet, og kom derfor ikke ud og køre ret meget. Derfor fik han kun sat en tid på intermediates, og endte med langsomste tid.
Tiderne fra anden frie træning
Foto: Mark Thompson/Getty Images



