Felipe Massa sluttede på toppen i første frie træning i Gulf Air Bahrain Grand Prix 2013.

Ferrari-køreren var 0,077 sekund fra sin teamkammerat, så det var rent rødt i første træning. Nico Rosberg var treer i endnu en stærk træning for Mercedes-teamet, mens Sebastian Vettel var firer foran Paul Di Resta og Jenson Button.

Mark Webber, Adrian Sutil i den anden Force India-racer, Kimi Räikkönen og Romain Grosjean rundede top ti af.

Generelt set var sessionen lidt en rodet affære, da der den første halve time var så godt som øde på banen. Da bilerne endeligt vovede sig ud, var det med en del mindre afkørsler til følge, ligesom flere teams testede forskellige aeropakker med alternative front- og hækvinger.

Heikki Kovalainen og Rodolfo Gonzales var i aktion for hhv. Caterham og Marussia som fredagstestere. De endte som 20. og 22., begge efter deres teamkammerater.

Resultatet af første frie træning til Bahrains GP:

Kører Team Bedste
1 Felipe Massa Ferrari 1:34.487
2 Fernando Alonso Ferrari 1:34.564 0.077
3 Nico Rosberg Mercedes 1:34.621 0.134
4 Sebastian Vettel Red Bull Racing-Renault 1:34.790 0.303
5 Paul di Resta Force India-Mercedes 1:34.949 0.462
6 Jenson Button McLaren-Mercedes 1:35.069 0.582
7 Mark Webber Red Bull Racing-Renault 1:35.101 0.614
8 Adrian Sutil Force India-Mercedes 1:35.119 0.632
9 Kimi Räikkönen Lotus-Renault 1:35.345 0.858
10 Romain Grosjean Lotus-Renault 1:35.611 1.124
11 Sergio Perez McLaren-Mercedes 1:35.640 1.153
12 Valtteri Bottas Williams-Renault 1:35.783 1.296
13 Lewis Hamilton Mercedes 1:35.792 1.305
14 Jean-Eric Vergne STR-Ferrari 1:36.014 1.527
15 Daniel Ricciardo STR-Ferrari 1:36.485 1.998
16 Pastor Maldonado Williams-Renault 1:36.498 2.011
17 Nico Hulkenberg Sauber-Ferrari 1:36.755 2.268
18 Esteban Gutierrez Sauber-Ferrari 1:37.214 2.727
19 Charles Pic Caterham-Renault 1:37.850 3.363
20 Heikki Kovalainen Caterham-Renault 1:38.401 3.914
21 Max Chilton Marussia-Cosworth 1:39.445 4.958
22 Rodolfo Gonzalez Marussia-Cosworth 1:40.215 5.728