De to danskere i Formel ADAC Master, Nicolas Beer og Mikkel Jensen var også i aktion i sidste weekends afdeling på Nürburgring.
I det første løb vandt Alessio Picariello efter at have overhalet manden på pole, Maximilian Günther. Nummer to i løbet blev danske Nicolas Beer, der kom ind seks sekunder efter vinderen. Beer var på tredjepladsen i femten omgange, hvor han hele tiden hentede ind på Günther. I sving et om danskeren dog forbi, og tog dermed sin fjerde podieplads i serien. Nummer tre i løbet blev Günther. Den anden dansker, Mikkel Jensen, blev nummer 11. Nicolas Beer sagde efter løbet:
– Selvom jeg ikke kunne vinde i dag, er jeg stadig meget glad for at blive nummer to. I begyndelsen af løbet fra Alessio og Maximilian meget hurtige. Jeg er på brugte dæk, så jeg kunne ikke angribe tidligt i løbet. Mod slutningen af løbet blev jeg hurtigere, og jeg kom forbi Maximilian.
I andet løb gik det ikke helt så godt for Nicolas Beer. Picariello vandt foran Günther mens Ralph Boschung tog den sidste plads på podiet. Beer startede som nummer tre, men faldt tilbage sidst i feltet. Han fik dog kæmpet sig op, og sluttede som nummer otte, lige efter Mikkel Jensen, der undervejs havde et sammenstød med en konkurrent.
Tredje løb var dog ren lykke for Nicolas Beer. Lige som Emil Bernstoff gjorde i weekenden på samme bane, tog Beer en start til slut sejr. Det var første sejr i Formel ADAC Master for danskeren, og femte podieplads i klassen. Nicolas Beer kontrollede løbet fra pole, mens Marvin Dienst fra samme hold tog andenpladsen foran Alessio Picariello. Mikkel Jensen blev samtidig nummer fem efter at være startet som nummer to, og fuldendte et godt dansk løb.
– Min første sejr i Formel ADAC – det er sådan en vidunderlig følelse. Jeg havde godt fart i begyndelsen af løbet, og jeg kunne udbygge en god føring. Derfor var jeg ikke så glad da safetycaren kom på banen. Men jeg havde endnu bedre fart i bilen efter safetycaren, og jeg kunne trække fra igen. Jeg så min holdkammerat Marvin Dienst kæmpe med Alessio Picariello i mine spejle og håbede at ingen af dem var i stand til at overhale mig. Det var de heldigvis ikke, og jeg er henrykt over sejren, sagde Nicolas Beer efter løbet.
Den anden dansker, Mikkel Jensen, forklarede efterfølgende hvorfor han ikke kunne holde fast i andenpladsen:
– Jeg forventede mere af mig selv, da jeg startede som nummer to. I sidste ende er jeg tilfreds med femte pladsen, da jeg ikke kunne få fart i bilen i starten af løbet. Mine forhjul låste hele løbet, og jeg måtte virkelig kæmpe for at forsvare min plads – uheldigvis uden succes.
Top tre i mesterskabet
| Pos | Driver | Points |
|---|---|---|
| 1 | Alessio Picariello » | 202 |
| 2 | Maximilian Günther » | 124 |
| 3 | Nicolas Beer » | 123 |
| 10 | Mikkel Jensen » | 48 |
Allerede den kommende weekend går det løse igen for kørerne i Formel ADAC Master, denne gang på Red Bull Ring i Østrig.


