Formel 1

Alt om Formel 1

Formel 1 er en sportsgren, hvor 11 teams med i alt 22 biler dyster mod hinanden gennem en sæson med et vist antal Formel 1-grandprix’er. I de seneste år er der kommet nye løb til sæsonen nærmest hver år, mens andre igen forsvinder pga. økonomiske problemer eller dalene interesse for publikum.

Et eksempelt på det første har man i 2015 et skrækeksempel på, da det tyske Formel 1-grandprix for første gange i en menneskealder blev aflyst pga. økonomisk kaos.

Point

I kampen om at bliver verdensmester i Formel 1 køres der i hvert Formel 1 løb med et vist antal point.

Alle kørere i top 10 får et vist antal point til kørernes og kostruktørernes VM-mesterskab. Hvert team består af to kørere, og de 10 første kørere får point på følgende måde:

Vinderen. : 25 point
2. – 18 point
3. – 15 point
4. – 12 point
5. – 10 point
6. – 8 point
7. – 6 point
8. – 4 point
9. – 2 point
10. – 1 point

Vinderen af VM-titlen er den kører, der har fået flest point i løbet af sæsonen. Og konstruktørernes titel går til det team, der ligeledes har høstet flest point. Hvis der er dødt løb mellem to kørere eller teams, ser man på, hvordan kørerne har klaret sig indbyrdes i løbet af sæsonen.

Skulle det ske, at et Formel 1-grandprix ikke bliver færdigkørt, eller hvis mindre end 75 pct af løbet er gennemført, bliver der kun delt halvdelen af pointene ud. Eller sker det nærmest utænkelige, at kørerne kun når ud på at køre to omgange, uddeles der ingen point til kørerne.

Lørdagens kvalifikation tager omkring en times tid og er inddelt i tre forskellige dele (Q1, Q2 og Q3) – alle med flere kørere på banen på samme tid, og kørerne kan gennemføre så mange omgange, de har lyst til:

Q1: Alle 22 racere kan køre ud på banen, når de har lyst i løbet af de første 18 minutter af kvalifikationstimen. Når de 18 minutter er gået, må de seks langsomste biler trække sig, og de bliver placeret bagerst i start-gridden.

Q2: Efter syv minutters pause nulstilles tiderne, og de 16 resterende biler kører i 15 minutter. Igen kan de selv beslutte, hvor mange omgange de ønsker at køre. Når de 15 minutter er gået, dropper de seks langsomste racere ud og udfylder pladserne 11 til 16 i start-gridden.

Q3: Efter otte minutters pause bliver tiden igen nulstillet, og så gælder det de sidste 12 minutters kvalifikation – og her bliver de sidste ti placeringer i start-gridden forddelt.

Hvis en kører generer en anden racer under kvalifikationen, risikerer han udelukkelse eller en placeringsstraf. Bemærk i øvrigt, at det er dét dæk, man sætter hurtigste tid med under Q2, som man SKAL starte med i søndagens Grand Prix.

Hvor langt er et Formel 1 grandprix?

Alle F1-løb er – med én undtagelse – næsten lige lange. Ifølge reglerne skal der mindst tilbagelægges 305 kilometer under et Grand Prix, men da der jo er forskel på, hvor mange kilometer, hver omgang er de forskellige steder, varierer det lidt, hvor mange omgange man kører. Ved Spaniens Grand Prix er én omgang fx 4,655 kilometer, og derfor skal der gennemføres 66 omgange for at komme op over de 305 kilometer (det er i alt 307,104 kilometer). I Brasilien er hver omgang kun 4,309 kilometer, og her skal der køres 71 omgange.

Undtagelsen er det legendariske løb i Monaco, hvor hver omgang kun er 3,340 kilometer lang. Her køres der 78 omgange i de snævre gader, men i alt kommer kørerne kun op på at tilbagelægge godt 260 kilometer.

Hvad kører Formel 1 biler på af brændstof?

F1-racerne kører på brændstof, der faktisk er ret tæt på at være det samme, som du kan få ud af tanken på en normal tankstation.

Men det hjælper næppe på Berlingoens præstation på motorvejen, hvis du hælder F1-brændstof på den. Brændstoffet er nemlig specialfremstillet til at kunne drive F1-motorerne, der kører med langt højere omdrejninger, end en normal personbil.

F1-regler foreskriver, at der ikke må eksperimenteres alt for meget med brændstoffet og ikke må tilsættes for mange additiver. Alle hold skal sende deres brændstof til godkendelse hos arrangørerne, der løbende tester sammensætningen gennem sæsonen. Benzinen blandes specielt til hvert løb, så det fungerer bedst alt, efter om man fx kører et sted med højt luftfugtighed eller i et tørt klima.

Fra 2014-sæsonen må hver racer bruge 100 kilo brændstof (120-130 liter brændstof) per Grand Prix. Tidligere var der ikke noget loft for brændstof-forbruget – det lå typisk omkring 160 kilo.

Det er af stor vigtighed, hvor meget brændstof et team hælder på bilen til et Grand Prix. For jo mindre brændstof, jo lettere er raceren, og så er det lettere at blæse fra konkurrenterne.

Formel 1 Motor

Der er nye motor-regler i år: Holdene har smidt de 2,4 liters V8’ere, der blev brugt i 2006-2013 ud, og fra 2014 erstattet dem med 1,6 liters turboladede V6’ere. Sidste år havde holdene otte motorer til rådighed per bil til hver sæson. I år må de blot bruge fem motorer, der hver skal kunne køre 4000 kilometer, per bil. Får man brug for at tage en sjette motor i brug, er det selvfølgelig også en mulighed. Men man skal så starte løbet fra pitten.

De nye V6’ere yder 600 hestekræfter og 15.000 omdrejninger. Når kørerne samtidig udnytter energigenvindingssystemet ERS (se nederst) får de yderligere 160 hestekræfter at lege med.

Der er lige nu fire forskellige motorkonstruktører i Formel 1 (Mercedes, Renault, Honda og Ferrari). Når de alle et par uger før sæsonstarten indleverer en motor og dokumentation af den til arrangørerne, så er der egentlig sat punktum for udviklingen af motorerne til årets serie. Men det er muligt at søge om dispensation, hvis man argumenterer for, at det sker for at forbedre holdbarhed, sikkerhed eller sågar reducere omkostninger. Løbende er det tilladt at udvikle og skifte dele mod brug af “tokens”. Hvert hold starter sæsonen med et antal tokens eller point om man vil. Hver “token” står for et område af bilens performance, og hver gang man udvikler på et område af bilen, så bruger man af sine tokens. Dermed er det ekstremt vigtigt at lave en god bil fra start, da der ikke er tokens nok til at revidere hele bilen på en sæson. Antallet af tokens varierer fra sæson til sæson, men systemet er fortsat i en form for udviklingsfase, og blandt andre McLaren-Honda har da også klaget over, at konkurrencen lige nu er unfair, da de ikke har mulighed for at lave forbedringer nok på årets bil (2015).

Og det sker i den grad – så forvent at der bliver talt en masse om motorudvikling i starten af året, da det betyder enormt meget for sæsonens udfald.

Hvad er en Formel 1 racer?

Formel 1 er jo kendetegnet ved de insektlignende racere, og de er underlagt stramme regler om udseende og konstruktion. Bilen skal som minimum veje 691 kilo (inklusiv kører, men uden brændstof) mod 642 kilo i 2013.

Størrelsen på en F1-racers cockpit skal opfylde en række ret strikse regler. Og køreren skal kunne komme ud og ind af bilen uden at fjerne andet end rattet. Når han sidder i bilen med al sikkerhedsudstyr på, skal han kunne komme ud af den i løbet af max fem sekunder. Det skal være muligt at tage sædet ud, mens køreren sidder fastspændt i det. Sædet må maksimalt være skruet fast med to bolte.

Alle biler bliver testet for, hvordan de opfører sig under en ulykke – bl.a. andet hvordan de ruller rundt i luften.

Alle racere har en rød lygte placeret på bagenden, og den skal køreren kunne tænde for, hvis vejret fx er dårligt. Alle biler har også et system, der kan slukke brand i cockpit- og moteren. Det skal være muligt for køreren at tænde for det.

Kravet til udstødningen er ændret i år. Sidste år var der to rør over bagenden. I år er bilerne konstrueret med et udstødningsrør, der peger op – for at sikre, at udstødnings-gassen ikke kan give kørerne yderligere aerodynamiske fordele.

Næsehøjden på bilen er af sikkerhedshensyn blevet reduceret fra 550 mm i 2013 til 185 mm i år. Frontvingen er blevet lidt smallere fra 1800 mm til 1650 mm. Og den bagerste vinge ser også lidt anderledes ud i år – den er blevet lidt smallere.

Formel 1 dæk

Der er kun én dæk-leverandør i Formel 1: Pirelli. Det er indført for at sikre større konkurrence blandt kørerne. Pirelli overtog dæk-tjansen fra japanske Bridgestone i 2011. I 2013 var der masser af snak om dækkene – bl.a. efter et skandaløst løb på Silverstone, hvor fem dæk eksploderede på racere i høj fart. Red Bull’s Mark Webber sammenlignede situationen med russisk roulette, fordi ingen vidste, hvem det ville ramme næste gang. Siden er det blevet en del bedre, men det ændrer ikke ved, at gummiet betyder alt for løbet.

Ved hvert Grand Prix får holdene mulighed for at give Pirelli specifikationer til to forskellige typer tørvejs-dæk, som de SKAL bruge under løbet – med mindre det bliver regnvejr. De kan bede om bløde, medium eller hårde dæk. Her ud over kan de altid bede om regndæk.

Arrangørerne har lavet en dæk-ændring i kvalifikationen til årets serie. I Q3 kan man låne et ekstra sæt dæk, som skal leveres tilbage efter kvalifikationen og altså ikke kan bruges i selve løbet.

Og så har man besluttet, at dét dæk, der bliver sat hurtigste tid med i Q2, også er det dæk, man skal starte med til søndagens Grand Prix.

Racerdæk fungerer ikke uden de er varme, og derfor vil man ofte se bilernes dæk være pakket ind i varmetæpper op til løbet. I nogle serier – herunder Formel 1 fra denne sæson – er dette dog ikke længere tilladt, og man kører derfor varme i dækkene ved at slingre på opvarmingsomgangen.

Kørernumre i Formel 1

Hver kører kan selv bestemme, hvilket nummer han vil køre med – fra nummer 2 til 99. Nummer 1 er dog reserveret til den forsvarende verdensmester. Hvis to kørere vælger samme nummer, er det den kører, der sluttede bedst i seneste sæson, der får lov til at beholde nummeret.

Vi skal især holde øje med nummer 20, som Kevin Magnussen har valgt:

– 20 var det nummer, jeg havde, da jeg kørte gokart. Og det er også det nummer, jeg kørte med sidste år, hvor jeg vandt Formula Renault 3.5 World Series. Så det har med succes fulgt med mig, så derfor gav det også mening at tage nummeret med over i Formel 1.

Pole position trophy

I år er der indført et nyt trofæ, som kørerne kan kæmpe om. Modtageren bliver den kører, der har hentet flest pole positions i løbet af sæsonen. Hvis der er to kørere, der begge er oppe på samme antal poles, er det den kører, der har hentet flest andenpladser i sæsonen, der kan hæve trofæet.

Hvad er Safety Car?

Vi kommer helt sikkert til at stifte bekendtskab med safety car’en i løbet af sæsonen.

Som navnet antyder er formålet med safety car’en at sørge for, at sikkerheden er i orden på banen. Den bliver kørt af en erfaren racer-kører og har også en repræsentant fra arrangørerne, FIA, med ombord. Hvis der sker et uheld under et løb bliver safety car’en indsat på banen for at få F1-racerne til at sætte farten ned.

Alle kørere skal lægge sig i kø bag den, og det er ikke tilladt at overhale, mens den er på banen. Dog med den undtagelse at biler, der ikke fører løbet, kan få lov til at passere safety car’en, indtil den racer, der fører an, ligger lige bag den. Alle omgange, som racerne gennemfører, mens de triller bag ved safety car’en, tæller med i det samlede regnskab.

Når safety car’en kører ud af banen og i pit, tændes det grønne lys, og kørerne kan igen trykke speederen i bund – men først når den førende racer passerer den såkaldte safety car-linje (således altså at den førende racer fortsat er i front.)

Hvad er Formel 1 pit?

Pitten, hvor man får dæk og benzin på bilen, er delt ind i to baner. Banen tættest på pitten kaldes “fast lane”, og bane tættest på garagen for “inner lane.”

Arrangørerne FIA sørger for, at de forskellige teams har en garage og en “pit-box,” hvor de kan lave pitstops for deres racere. Mekanikerne må kun opholde sig i området umiddelbart før et pitstop og skal trække sig tilbage til garagen, straks et pitstop er overstået.

Under træningen er det kun tilladt at fylde brændstof på bilerne i teamets garage. Der kan frit hældes brændstof på bilen (eller pumpes brændstof ud af tanken) under træning og kvalifikationen. Men siden 2010 har det været forbudt at gøre det under selve løbet.

Kørerne må maksimalt køre 80 kilometer/timen i pitlanen – bortset fra i Australien, Monaco og Singapore, hvor hastighedsgrænsen er 60 km/t.

Hvor mange danskere har kørt Formel 1?

Kevin Magnussen bliver den femte dansker, der kører Formel 1. Hans far, Jan Magnussen, fik debut i oktober 1995 som afløser for en syg Mika Häkkinen. Han nåede at køre 25 løb – de fleste for Stewart-Ford-teamet. Han scorede ét point i sin F1-karriere – i hans sidste F1-løb, det canadiske GP i 1998 i Montreal.

Tom Belsø (1973-1974, 5 løb)

Jac Nelleman (1976, ikke kvalificeret)

Jan Magnussen (1995, 1997-1998, 25 løb)

Nicolas Kiesa (2003, 5 løb)

Kevin Magnussen (2014-)

Hvad er DRS?

En justerbar bagvinge, hvor en sektion af bagvingen kan åbnes og lukkes. I træning og tidtagning er der fri anvendelse af DRS for kørerne, mens de i løb kun er på bestemte områder på banen DRS-funktionen må aktiveres. Og samtidig kun hvis køreren er mindre end ét sekund efter den forankørende. Når en sektion af bagvingen åbner ledes luftstrømmen lettere (hurtigere) over bilen, der er mindre modstand og bilen kører hurtigere. Dermed er det lettere for overhale den forankørende – som i realiteten blot kan lave samme numre på næste omgang. I 2014 er DRS åbningen i bagvingen 15 mm bredere.

Hvad er en diffuser?

En aerodynamisk del af bilens design, der er udviklet og tilpasset for at skabe mest mulig downforce i bevægelse. Modsat bilens tydelige vinger, der basalt virker på samme måde som en flyvinge, dog med modsatrettet fortegn, er diffuser placeret under bilen. Delens design leder luft fra fronten og siderne under bilen, hvor den accelereres og dermed skaber et vakuum, hvor bilen så at sige “suges” til asfalten. Målet er at skabe mere downforce.

Hvad er downforce?

Downforce er lig med vejgreb som er lig med højere fart i sving. Bagsiden af den mønt er når downforce, altså det tryk bilen presses mod asfalten af fartvinden, bliver for høj, da det er godt for svinghastigheden, men ikke topfarten. På baner med høj gennemsnitsfart (Monza f.eks.) køres der med mindre downforce for højere speed.

Jo stejlere bilens vinger er, des mere downforce laver den. Det er helt de samme principper, der gør sig gældende, når du flyver på charterferie til Mallorca – et fly kan kun flyve, fordi dets vinger laver den omvendte form, og skaber upforce i stedet for downforce.

Hvad er ERS?

De nye turbomotorer har et meget effektivt energigenvindingssystem ved navn ERS, Energy Recovery System. ERS lagrer den energi der produceres under nedbremsning samt fra motorens varmeudvikling i særdeleshed fra turboladeren. Den lagret energi må frit anvendes af køreren. I alt er der 160 hk at gøre godt med, og hver omgang må de ekstra kræfter bruges i knap 33 sekunder.

Hvad er G-kræfter?

G-kraft er et mål for den acceleration en person eller genstand udsættes for. 1 g svarer til accelerationen på jorden. Begrebet bruges i F1 til at måle den acceleration, en kører udsat for.

Det er muligt at trække op til 6G igennem sving i en moderne Formel 1-bil, mens du i din gadebil måske kan trække op til 1.5-2G, hvis du virkelig kører råddent.

Hvad er en paddock?

Paddocken ligger i forlængelse af selve pitlane. Her har alle teams deres store lastbiler, restauranter, mødelokaler og kontorer. Ordet stammer fra hestesporten, og er det samme som et aflukket område, hvor heste sadles op. Det samme gælder i motorsport, her er det bare bilerne, der forberedes.

Hvad er en grid?

En grid – eller startgrid om man vil, er den lange række af startbåse, som bilerne starter løbet fra. Ordet bruges især i forbindelse med optakten til løbet, for omkring en halv times tid før starten vil alle biler, mekanikere og teams være at finde her.

TV-dækning

Det er jo nok så vigtigt at vide, hvordan du følge årets Formel 1-sæson. Herhjemme er det Viasat, der sender F1. Fredagens træninger og lørdagens kvalifikation sendes enten på TV3+, TV3SPORT 1 eller TV3SPORT 2. Søndagens Grand Prix sendes på TV3+.
Derudover kan løbene på en del danske fjernsyn også fanges hos tyske RTL, der ligeledes sender store dele af løbsweekenden og har en lang række prominente, tyske gæster med ombord.

Læs yderligere om Formel 1 på på Racemag

Formel 1 kalender
Formel 1 i tv
Formel 1 live
Formel 1 stilling (publicer side og indsæt link)
Formel 1 2012
Formel 1 2013
Formel 1 2014