Formel 1-feltet tager i morgen tirsdag hul på den anden officielle test på Circuit de Catalunya i Spanien.
Banen ligger lidt uden for Barcelona, og vil danne rammen om både den anden og tredje test før sæsonstarten i Australien. Allerede i maj måned, når Formel 1-feltet vender tilbage til Europa i sæsonens femte løb, vil det ske på netop denne bane i Spanien.
Fernando Alonso får sin test-debut i Ferrari F138-raceren, og han vil køre de tre første dage. Felipe Massa vil komme ud at køre på testens sidste dag på fredag.
Williams vil i morgen tidlig inden testen præsentere deres 2013-racer. Og det vil være finnen Valterri Bottas, der får den første dag i bilen, og Pastor Maldonado får så andendagen i bilen – de næste to dage dele de to kørere om raceren.
Gummiblandingerne i dækkene er ændret noget i år i forhold til sidste år, men reglementet for racerne har ikke ændret sig voldsomt fra sidste år. Så 2013-racerne kan forventes at køre hurtigere omgangstider end sidste år til testen i Catalunya.
De hurtigste tider fra sidste år:
Supersoft: 1:22.391 – sat på dag 3
Soft: 1:22.312 – sat på dag 4
Hard: 1:23.265 – sat på dag 1
Pirelli har ikke offentliggjort tiderne for de øvrige compounds.
Fotoet er fra sidste års test i Barcelona.



