Siden sæsonen sluttede i Brasilien, her der blevet offentliggjort en del kørerkontrakter og navneændringer. Her får du et overblik over, hvordan feltet ser ud dags dato, samt de mere solide rygter.

Siden sæsonen sluttede er tre kørere blevet bekræftet for næste år. Charles Pic skal køre for Marussia Virgin (se billede), mens både Raikkonen og Grosjean skal køre for Renault, der fra næste år hedder Lotus F1 Team. Det efterlader Petrov og Senna uden sæder for næste sæson. Samtidig får vi seks nuværende eller tidligere verdensmestre på griden.

Samtidig bliver Lotus til Caterham næste år, Virgin kommer til at hedde Marussia og Mercedes har fået et AMG efter deres navn.

En del rygter
Det efterlader to sæder hos Toro Rosso, hvor de nuværende kørere, Buemi og Alguersuari har gode chancer for at beholde deres sæder. Samtidig står Ricciardo og Jean-Erik Vergne og banker på i kulissen. Alle kørerne har tilknytning til Red Bull, og de to sæder skal fordeles mellem de fire.

De øvrige fire sæder sidder Force India med nøglen til at løse. Her skulle tre kørere kæmpe om de to sæder. Paul di Resta, Sutil og Hülkenberg skulle alle have en chance for at få sædet. Køreren uden sæde kan meget vel have en god chance hos Williams, der fortsat mangler en kører.

Mange kørere er rygtet til det ene sæde, blandt andet Petrov og Senna, der begge står uden sæde hos Renault. Barrichello lurer også stadig, mens flere nye kørere også er rygtet til Williams. Der er mange rygter, men endnu ikke noget konkret.

Penge kan meget vel blive afgørende for den sidste kører hos HRT. Pedro de la Rosa er bekræftet. Det andet sæde er noget mere åbent, og mange kørere har været rygtet til holdet.

Udenfor ovenstående rygter står Robert Kubica, hvis fremtid som racerkører stadig er uvis.

Den officielle startliste pr. 9. december plus solide rygter med kursiv. Vi vender selvfølgelig tilbage, når flere kørere bliver bekræftet.

Red Bull Racing Renault
1 Sebastian Vettel
2 Mark Webber

McLaren Mercedes
3 Jenson Button
4 Lewis Hamilton

Ferrari
5 Fernando Alonso
6 Felipe Massa

Mercedes AMG 
7 Michael Schumacher
8 Nico Rosberg

Lotus Renault
9 Kimi Raikkonen
10 Romain Grosjean

Force India Mercedes
11 Paul di Resta / Nico Hülkenberg / Adrian Sutil
12 

Sauber Ferrari
14 Kamui Kobayashi
15 Sergio Perez

STR Ferrari
16 Buemi / Alguersuari / Ricciardo / Vergne
17 TBA

Williams Renault
18 Pastor Maldonado
19 TBA

Caterham Renault
20 Heikki Kovalainen
21 Jarno Trulli

HRT
22 Pedro de la Rosa
23 TBA

Marussia Cosworth
24 Timo Glock
25 Charles Pic