Banen, der næste år skal afholde USA’s grand prix er lavet af Herman Tilke. Banen bliver 4,8 kilometer lang, og får masser af højdeforskel, som følge af landskabet i Austin. I alt 40 meter fra højeste til laveste punkt. Samtidig får banen over 20 sving.
Bruce Knox, præsident for Formel 1 United States og Tavo Hellmund, der er promoter havde inviteret Alexander Rossi og hans far, Pieter Rossi til at komme og se på arbejdet med den nye bane. Alexander skal i den kommende sæson køre World Series by Renault og Pieter er fra Team Rossi Motorsport.
Alexander Rossi siger efter besøget:
“Mit besøg i Austin bekræftede troen på, at dette er det rigtige sted som vært, når Formel 1 kommer tilbage til staterne. Tavo, Bruce, arbejderne og alle, jeg har mødt den sidste uge har været ekstremt motiverede og entuastriske omkring projektet. Det er tydeligt, at den professionalisme, der er i Formula 1 United States vil sikre, at der bliver i løb her i 2012. Jeg vil arbejde hårdt for at få mulighed for at repræsentere USA, ved at få en plads på griden i 2012. Lige nu er mit fokus på 2011 og WSR med Fortec Motorsports.”
Bruce Knox var også glad for besøget:
“Det var en stor fornøjelse at mødes med Alexander og vise ham, hvad vi vil opnå her. Det er vigtigt for vores egne talenter at se, hvad vi forestiller os for USGP. Jeg har fulgt Alexanders karriere og det ville være fantastisk for både Formel 1 og amerikansk racing at se ham i en Formel 1 bil til det amerikanske grand prix.
Foto: Formula 1 United Stats – Leveret af en offentligt ansat ved Austin, USA. Ved godkendelsen af projektet