På overfladen tyder alt på, at der er nogenlunde harmoni mellem de to fabriksgiganter McLaren og Honda.

Bag scenen udspiller der sig dog ifølge The Times, Telegraph og Mail on Sunday en alvorlig magtkamp mellem hovedleverandørerne til den havarerede britiske Formel 1-gigant.

McLaren skulle således meget eksplicit have forlagt Hondas præsident, Takahiro Hachigo, at tidspunktet er inde til at fyre Yasuhisa Arai, der er øverste chef for udviklingen af teamets Honda-motor.

Skriverieren har taget fart oven på pressekonferencen op til dagens Formel 1-grandprix, hvor Arai nægtede at svare på, om han – ovenpå den katastrofale sæson – var klar til tage konsekvensen og sit gode tøj og forlade jobbet.

I går var teamets superstjerne Fernando Alonso også ude med en direkte anklage mod motorproducenten for mangel på hestekræfter.

‘På en bane, hvor der blot er seks sving kan vi se, at vi mister tre tiendedele i svingene. De resterende tre sekunder taber vi på de lige strækninger’, udtalte Alonso efter weekedens træning og kvalifikation.

Det er ikke kun internt på holdet, at folk nu reagerer negativt. Den regerende verdensmester Lewis Hamilton, der har en gloværdig fortid hos McLaren, udtalte sig ligeledes opgivende til den britiske presse over sit tidligere team.

‘Jeg kan ikke begribe at et team som McLaren er så langt bagefter Mercedes’.

Læg dertil dilemmaet med Kevin Magnussen oven i hatten, og man har opskriften på, hvordan man ikke skal lede et Formel 1-team.