Det er 14 dage til den 1. april. Men skal man tro Force India, så er der altså ikke tale om nogen aprilsnar. De skifter nemlig med ny sponsoraftale farve til……pink eller lyserød, om man vil.

Det tidligere metallic-farvede team kommer i den grad til at skille sig ud i den kommende sæson. Om ikke for de sportslige resultater så for deres modige farvelvalg. Esteban Ocon og Sergio Perez skal nemlig køre helt i pink, da racer og hjelme farves i den ellers så feminine kulør. Det bekræfter teamet på Twitter.

Noget af en reklamesøjle, må man sige. Og den vil helt sikkert give Kevin Magnussens Haas team og resten af feltet baghjul, når det kommer til valg af farve.

Farveskiftet på VJM10-raceren skyldes en aftale med med Vandteknologifirmaet BWT – en aftale, som allerede har fået flere af de andre hold til at sende stikpiller på de sociale medier.

Her er det Mercedes der giver Force India lidt røg.

Det var sådan vi var vant til at se Force Indias bil, men den har altså nu fået en total makeover, som vil gå over i historien som et af de mest vovede farvevalg.