Christian Rasmussen har netop leveret en stor præstation ved det seneste IndyCar-løb, Bommarito Automotive Group 500 på ovalbanen, World Wide Technology Raceway. Søndag kørte Rasmussen sig nemlig til karrierens første IndyCar-podie, hvilket blev til en tredjeplads, efter en løbsweekend, hvor danskeren skulle kæmpe hårdt for at opnå topplaceringen. Christian Rasmussen startede løbet langt nede i feltet på en 25. plads og formåede at lave intet mindre end 62 overhalinger under det to timer og 20 minutter lange løb. 

Det her er kæmpe stort, og særligt når man ser på, hvordan weekenden er gået for os. Vi var rigtig langsomme i træning 1, og vi fik det ikke til at lykkedes i kvalifikationen, og så startede vi 25’er i løbet. Men ja, sikke en måde at få vendt det rundt på for Ed Carpenter Racing i dag. Det var fantastisk, og det er helt klart det bedste løb, jeg indtil videre har haft,” lyder det fra Christian Rasmussen i et interview med FOX Sports.

Se highlights fra Bommarito Automotive Group 500 

Foto: James Black / Penske Entertainment